Købt eller solgt.....?

Hmm, man kan sikkert sige meget om boligmarkedet. Eller jeg mener; der er meget at sige om boligmarkedet.  Om økonomi og den slags, men det har jeg ikke forstand på.

Til gengæld ved jeg at der er mange følelser bundet op på boligmarkedet, hvis man er en af dem som som går og venter på at købe eller sælge.

Jeg husker udemærket hvor utålmodige vi var for at få solgt mandens hus, dengang vi gerne ville flytte sammen. Og hvor nervepirrende det var at vente på svar fra banken, dengang hans hus endelig var solgt og vi gerne ville købe dette her.

Nu sidder vi der så igen, dog på tredie parket denne gang.
Min mors hus står til salg, og et ungt par har set på det for anden gang og ville så gå i banken. Det var sidst på ugen, altså sidste uge. Nu er vi midt i denne uge .... Hvad sker der???

Vi ved det ikke. Men jeg ved at der, et eller andet sted sidder, et ungt par og bider negle. De vil gerne flytte sammen og har fundet huset. Men hvad siger banken? Er de købt eller solgt?

På den anden side sidder min mor (selvom hun nu ikke sidder stille ret lange ad gangen) og venter. Hun vil gerne have solgt, så hun kan komme videre med sine planer.

Og i dette tilfælde sidder vi, for det tredie, og vi venter også. Vi er nemlig hendes planer.

Planen er et "projekt tre generationer" og planen har allerede ligget klar længe. Den udvikler sig hele tiden i takt med eksempelvis......boligmarkedet.

Oprindeligt var planen at når hendes hus var solgt, så skulle vi købe det perfekte hus med plads til os alle sammen. Tæt på børnenes skoler og med mulighed for seperat bolig til bedste og stald til heste.

Meeeen, vores hus ville sansynligvis aldrig blive solgt. Så nu er planen konverteret lidt. Vi bygger 100 nye kvardratmeter her i Mallebo i stedet for.

Og det er så grunden til at vi også sidder og venter. Vi venter jo på at kunne slå ud med armene og ringe til en eller anden som kan komme og gøre vores hus dobbelt så stort. Samtidit venter vi på endelig at vide at det kan blive til noget, for det er lige som om at nogle ting har været sat lidt på stand by i ventetiden. F.eks haven.

Man gider jo ikke lige at anlægge fine sirlige bede hvis det hele skal hældes over med cement om et øjeblik. Jeg er bagud med indtil flere projekter og venter på at vide hvor præcis den nye bygning skal stå.

Jeg er i tankerne ved at flytte et rododendronbed, som står i vejen. Og jeg er ved at anlægge eller rettere reetaplere en frugthave. Flere træer, som jeg har fået i fødselsdagsgave, står og venter på at blive plantet de rigtige steder.

Men det er jo små hyggelige ting at trille med, i forhold til de tilfælde hvor folk har store bekymringer, venter på at komme til at flytte sammen, eller som er afhængig af at et salg sker hurtigt pga. økonomien, går fra hinanden.



Nå-men opsumeringen må være at vi er lidt utålmodige og spændte, på den gode måde, for lige omlidt kan det være at der sker noget nyt i vore liv. Og det gælder vel både for det unge par, for min mor og for os. Vi krydser fingre.

Kommentarer

Populære opslag