Let's give them something to talk about..




Hvorfor mon der lugter af grønlangkål i hele vores hus. Og det selvom vi kun lige er på vej ind i november.
Og hvorfor mon man finder sin datter, siddende i stuen med en 8 liters frysepose på hovedet, fredag aften.
Og hvorfor i alverden ligger der klatter, af noget, der mistænkelig meget minder om kolort rundt omkring i vort hjem.

Grunden er den ganske enkle at husets næsten- teen, The Moody Cow, var meget træt af at få kommentarer om sit hår.
Hendes hår har en helt unik og meget smuk gylden farve. Og alt hvad der er bare en lille smule anderledes bliver åbenbart behæftet med negativt fortegn, der hvor hun er i sit liv for tiden.
Så efter at have hørt på kommentarer, mere eller mindre pæne, om rødt hår og rødhårede personer besluttede hun at noget måtte gøres.

Og hvad er mere logisk end (i bedste "i-kan-ikke-slå-mig-ihjel-stil") virkelig give folk noget at snakke om. (u-ha, jeg er helt stolt)

Frisøren fik lov at lade de lange pigelokker falde og tilbage var en top-fresh frisure ala Meg Ryan- pjusk opdateret til 2012 stil.



Før

Men det var ikke nok. I helsekostbutikken fandt vi hennapulver som i gamle dage. I snart et halvt år har hun fablet om hårfarve, men moderen har holdt på at hvis det overhovedet skulle kunne komme på tale, kunne der kun tales om naturprodukter.
Fredag aften udførte vi det store eksperiment men ganske pænt resultat, synes jeg. Og pigen er i hvert fald meget begejstret.

Jo faktisk er jeg ganske godt tilfreds. Det er det næstbedste resultat i den givne situation, efter moderens mening. Den bedste havde naturligvis været at hun kunne være ligeglad med hvad andre synes og bare være glad for sit hår. Men det er måske for meget forlangt.Og måske er deres kommentarer heller ikke det væsentligste men bare et ekstra konkret skub?? Hvem kender ikke til at ha lyst til forandring, fornyelse...forfriskelse?



Under

Og hvordan var det lige dengang nede i firserne? Var jeg top-tilfreds og ubekymret hele tiden. Næppe!
 Dog er jeg ret overbevist om at bekymringerne, om den slags, ikke indtraf helt så tidligt. Jeg gik på en lille skole og skiftede til centralskolen efter 7. Og jeg husker ikke at der var de store falbelader omkring tøj og hår før vi kom i 8. på den nye skole. Eller måske var det bare mig der ikke fattede det. Jeg var mest optaget af heste og bøger.
 Altså indtil 8. Dér gik det galt.

Og hvordan var det i halvfemserne? Tja- min søde mand var i hvert fald ikke i tvivl om hvad vi havde foretaget os i fredags. For som han kunne fortælle var der altid lige et par af pigerne på hans ungdoms partikontor, som var i gang med at ordne hår. Så han var helt fortrolig med de
grønlangkåls-duftene klatter af "kolort"

Efter

Men tilbage til nutiden; De er sgu' hårde ved hinanden nogle gange, de unger. Men der er heldigvis også forskellige måder at modtage det der kommer. Og jeg er meget stolt af at hun vælger at gi den gas i stedet for at gi op.