Så ka' hun lære det

Nu har "The moody" næsten vasket sit tøj selv i et helt år. Det begyndte hun nemlig på da hun blev 12.

Ikke uden brok naturligvis. Men hun klarer det rigtig godt. Hun bliver selvfølgelig hjulpet på den måde at vi husker hende på at vaske før hun løber tør- hvis det er nødvendigt. Og jeg tørrer hendes tøj for hende af og til, især når det ligger i maskinen så jeg ikke kan bruge den.

Hendes brok går for det meste på... årh ikke nu jeg skal lige, Eller..... der er ingen andre på min alder som vasker selv. Men går altid over i samme øjeblik som hun har fået trykket på knappen. Og faktisk er der ikke særlig meget af det.

Enkelte gange har vi hørt noget i retning af... hvorfor skal man presses til den slags ansvar, når man kun er 12 år, eller ... hvis I ikke kan vaske vores tøj, så har i nok fået for mange børn.
I de tilfælde er jeg ret sikker på at det er noget hun har hørt ud af en voksens mund, ude i byen.
Hvor ved jeg ikke og hvad nogen kan have imod dette aner jeg heller ikke.

I hvert fald synes jeg det er en fin ordning og den fungerer udemærket.

F.eks slipper hun fuldstændig for at høre mig brokke sig over at hun ikke går med dette eller hint stykke tøj.
Hun har selv fuldstændig styr over at yndlingstøjet er klar på de afgørende tidspunkter.
Og hun får også en lille smule fornemmelse for hvad der ligger bag, at hun kan bruge løs at rent tøj hver dag. Det er dog ikke det vigtigste.

Til gengæld ville der konstant være gråd og tænders gnidsel, hvis hun skulle vente på at yndlingstøjet kommer igennem min store vaskemølle. Det er ikke lige til at vide hvornår man ser det igen hvis det "dompes" i vasketøjskurven sammen med 5 andre menneskers.

Samtidig ville hun få tudet ørene fulde med at hun bare kunne tage noget af det på som ligger oppe i skabet men aldrig bliver rørt. Men det slipper vi altså for.

Og ærlig talt. Hendes tøj fra eller til i det store vasketøjsbillede her hos os, ville være som en dråbe i havet. Så det er altså ikke fordi vi har fået for mange børn at hun vasker sit tøj selv. Jeg tror ganske enkelt på at det er en god idé.

Og indtil videre har det fungeret upåklageligt. Dog kan hun af og til komme lidt bagud med det ligesom alle vi andre. Nogle gange kan hun ikke finde sine sokker, been there og andre gange glemmer hun at sætte tøjet i gang med at tørre, done that.

Faktisk kan man sige at det går ligesom den slags plejer. Hun har aldrig ødelagt noget tøj eller materiel. Altså indtil nu.


Jeg har fortalt hende om at sortere efter farver og om hvordan jeg, på forunderlig vis, altid havde utrolig mange lyserøde beklædningsgenstande da jeg var ung. Men her har der har aldrig været problemer i den retning. Måske fordi vi bruger et vaskemiddel som vasker på meget lave varmegrader? I hvert fald er der ingen skader sket i 10 måneder.

Men nu er det så sket. Spritnye mørke cowboy- bukser vasket sammen med hvidt tøj. Så nu har hun lyseblå tennissokker, lyseblå og sortstribet (absolut ynglings) t-shirt og lyseblå og mint-grønne Nike shorts. Tja- så ka' hun lære det. Måske.