Handymandens bukser

Hvad er en handyman uden sine arbejdsbukser. Tja, uden dem er han faktisk kun den halve handyman.

De er gode til snart sagt alting. De har mange lommer af forskellig art og udformning, og naturligvis til forskelligt formål.
En helt smal til blyanten, et par stykker som er lidt bredere til diverse tænger eller skrutrækkere, en lidt bredere igen til håndværkermobilen og en strop til hammeren.(har de aldrig hørt om håndtasker??)

Og der kan være mange gode minder i de bukser. Bogstaveligt talt. En klat lilla maling, fra dengang man malede børneværelset eller en rift fra dengang man nær var kommet galt afsted med saven. En god reminder, nu integreret i bukserne, så man aldrig glemmer at passe på igen.
Handymandens bukser er altså, så at sige, identitetsbærende. Heldigvis holder de også længe. Det kan jo virke ganske frustrerende at måtte skifte dem ud.


Og så har de smæk. Egentlig har jeg nogle gange undret mig over hvorfor de har den hersens smæk. Jeg mener det er jo mest små børn på to år som går med smækbukser.(!?!) Hvilket jo så igen er så "traditionsbelastet" at de store børn nu er begyndt at spørge hvornår Alvilda kan få smækbukser fordi det er sååå nutted.

Men nu ved jeg hvorfor. Og samtidig har jeg også fået forklaringen på hvorfor vi aldrig har fået brugt alle de fine babyanordninger, det var så vigtigt at få anskaffet.

Jeg har f.eks en kasse under puslebordet hvor der ligger en fin turkis strækvikle som jeg havde glædet mig meget til at bruge, og jeg har også indtil flere flotte bæreseler. Ingen af delene har været i brug.
Egentlig troede jeg at grunden til det, var at vi bor så langt ude på landet, så vi enten sætter barnet i barnevognen eller i bilen.

Men jeg har nu erfaret at den virkelige grund er at jeg er gift med en handyman med rigtige handymansbukser.

Heldigvis er han kun handyman i sin fritid, så jeg får også lov at holde barnet en gang i mellem.

De laver tomatsalat