Sikringsperioden

Det er utroligt så meget energi man bruger på at børnesikre sit hjem fra kælder til kvist, og så slipper de ind alligevel.

Vi er i den grad nået til "sikringsperioden" i barnets udvikling.  En periode som jeg aldrig er stødt på i noget af det faglige materiale på lærerstudiet. Hverken indenfor psykologi, pædagogik eller læringsteori. Mærkeligt, for det er en periode, som virkelig får os forældre op af stolene og på arbejde.

Alvilda må nu siges virkelig at leve op til sit navns betydning. "Den vilde alf" lærte sig for en lille måned siden at krybe omkring på maven. Mest ved hjælp af armkræfter. Og i begyndelsen stille og tilforladeligt, i en lille radius rundt om sit legetæppe.

Nu mestrer hun kunsten til perfektion og bevæger sig målrettet hen over gulvet, som en lille komando-soldat på forhindringsbanen. Og i et forrygende tempo. Man kan vende ryggen til, og vips, så er hun væk.

Hun klarer forhindringer som dørtrin og fatboy-puder uden problemer. Dog er hun ikke gode venner med støvsugeren og kommer ofte op at hænge på støvsugerhovedet. Måske fordi den har de dersens vippeknapper, som stritter opad, så man ikke lige kan glide hen over den.

Støvsugeren har efterhånden fået fast plads i et hjørne af stuen, så man altid lige kan rende over gulvet når babyen er løs. Det er en del af sikringen, for på vejen rundt i vores hjem lurer mange farer.
Nææh en lækker død flue, den snupper jeg! Eller de her papirer ser gode ud, jeg smager lige. At døde fluer ikke er babymad og at storesøsters lektier skal bruges andetsteds, er hun vist ligeglad med.

Ledninger er pr. definition altid morsomme, men hvis nogen har efterladt en pc. på bordet som man kan få i knolden når man hiver i ledningen er de også farlige. Huller i væggen er spændende, kan man mon stikke noget derind? Stikkontakter,- næh dem har jeg aldrig hørt om.
Papir i alle afskygninger, lektier, tegninger, aviser eller bøger skal smages. Papirklumper i den gale hals?? What???
Ting på de nederste hylder. Ja, jeg behøver vist ikke sige mere.

Jo, så forældrene er oppe af stolene og på arbejde. I fuld gang med sikringerne.

Inden for den sidste uge er man så begyndt at rejse sig. Så nu skal der også lige tænkes over hvad hun eventuelt kan finde på at rejse sig op ad.I går rejste hun sig f.eks op ad en vasketøjskurv og op ad min fletning.

 Ting og omgivelser skal lige have en rejsningssikring (ja- jeg er godt klar over det) Kan det vælte? Har det skarpe kanter? Og vil det eventuelt give mulighed for at få fat i farlige ting?

Og så er der jo puslebordet. Det har længe været nødvendigt med en ordentlig sikkerhedsafstand på puslebordet. Altså mellem babyen og ting hun ikke så gerne skulle ha fat i. Ligegyldigt hvor meget legetøj man anbragte indenfor rækkevidde blev det alligevel altid bleer, klude, tøj og cremebøtter der fløj igennem luften til sidst.

Og den nye trend er nu at forsøge at undslippe. I samme øjeblik skuldrene rammer puslepuden forvandles hun til en orm, som vrider og vender sig, så det nærmest er umuligt at foretage et reelt bleskift.
Men som en del at sikringen har jeg nu hængt nogle stykker legetøj op over bordet. Det hænger i elastik fra en krog i loftet, så hun kan hive det til sig og tage det i munden. Det virker faktisk.

Vi skal også lige lære hende at kravle baglæns ned fra sengen, ikke at bide alt for hårdt i dyrene og frem for alt ikke at stikke hånden ned i bleen....