Krea-kaos

Mit yngste pus er syg. Derfor må hun i dagens anledning sove i sin barnevogn inde i soveværelset, for at undgå for megen regn, riv og rusk i de små ører.

Bedst som jeg står der og rokker barnevogn i soveværelset, får jeg øje på en pose med noget vildt flot stof oppe på en hylde. Det må jo øjeblikkelig undersøges og forundringen er stor da jeg hiver en smuk nederdel af silke op af posen.
 I småstykker.
Alle dele er klippet, alle læg er fæstnet og der er strygefleece på bagsiden af alle de rette dele. Nu er der noget der dæmrer og det hele begynder at virke bekendt.

Det er noget stof jeg har fået fra Hong Kong dengang jeg fik mine første el natura lista   sko, som var grønne. Jeg gik straks i gang med at sy en nederdel af det smukke stof som passede til skoene. På det tidspunkt var jeg inde i en "beklædningssygningsbølge" Men lige pludselig og uden varsel bliver bølgen afløst af noget andet. Og så ryger projekterne på hylden. Desværre også de ufærdige.

Lige nu er jeg i en "boligtekstilbølge", Jeg arbejder på Alvildas sengetæppe og mangler kun den sidste kærlige hånd. "boligtekstilbølgen" har afløst en "strikbølge" hvorfor jeg også har et par ufærdige strikketøj igang.

Og sådan findes der spredt rundt omkring i huset, ufærdige krea-projekter, som helt uskyldigt er kommet i klemme når den ene bølge har afløst den anden.

Da jeg skulle sy bånd på dåbskjolen fandt jeg f.eks et sæt tøj som jeg syede på til The Moody Cow, altså da hun var 10 år. Heldigvis har jeg da en anden 10-årig, som kan modtage det nu.Når jeg lige får syet elastik nederst i bukserne. Det eneste som manglede og derfor har de nu ligget i skabet i to år.  Nå med det er altså endnu en fordel ved at ha' mange børn.

Jeg forstår bare ikke rigtigt hvordan interessen for projektet bare kan slukkes fra det ene øjeblik til det andet. Jeg mener, når bølgen er på sit højeste sidder man nærmest dag og nat og nørkler. Man bliver ikke træt når man arbejder med det. Og mens man ordner almindelige daglige gøremål tænker man på det og venter kun på det øjeblik hvor man igen kan kaste sig over projektet.

Og så pludselig en dag får det lov at ligge urørt hele dagen. Man er måske lige henne og vende det i hånden en enkelt gang, men man får ikke rigtig sat sig med det. Og hvis man gør er det ligesom om det ikke rigtig vil falde ind i rytmen??? Giver det overhovedet mening?



Når det er gået sådan en tid, læggest det på hylden. Også fordi man nu er helt opslugt af noget andet. Det kunne være sååå fedt at prøve at strikke et par babybukser af superwashuld efter et landbomønster, ikk´- eller batikfarvning...eller, eller, eller...