Føj for den lede

Jeg har læst Camilla Läckbergs krimier og jeg kan egentlig ret godt li dem.
De er skrevet lige ud ad landevejen i et flydende, naturligt sprog og læses hurtigt. Rigtig ferielæsning.

Desuden er jeg glad for hendes personer og stemningen i handlingen. Jeg bliver sgu' så deprimeret af hele tiden at læse hvor dårligt folk har det. Andre hovedpersoner er enten:
  1. ved at blive skilt
  2. meget bekymrede pga. store problemer med/for deres børn
  3. i evig kamp med sig selv, pga. en traumatisk fortid/barndom
  4. fanget i et mix af 1. 2. og 3.
Men sådan er det ikke hos Camilla Läckberg. Hovedpersonerne er rent faktisk glade, både for sig selv og for hinanden. Nogle af bipersonerne kæmper med ovenstående 1.2.3. og eller 4. Men det er til at holde ud når basen er nogenlunde tryg.

Hovedpersonerne har nogenlunde de samme jobs som i de fleste andre krimier, men det får være. Det fungerer upåklageligt.

Det jeg egentlig vil frem til er at jeg senest har læst "Havfruen."  Og føj for den lede. Normalt plejer jeg ikke at have problemer i den retning. Men det her var sgu' for meget for mig.

I alle hendes bøger kommer der med jævne mellemrum nogle afsnit som ikke er en del af nutidshandlingen. De kan være flashbacks eller de kan være nutidige men foregå et andet sted. De er som regel med til at give et billede af baggrunden for den forbrydelse som handlingen er bygget op omkring.

Det synes jeg er et udemærket koncept. Men lige præcis i "Havfruen" var det simpelthen så ondt og forfærdeligt, det der foregik,  at jeg ikke kunne holde det ud. Flere af disse afsnit måtte jeg ganske enkelt springe over. Min fantasi kunne i rigt mål selv klare den side af sagen.

Og man må vel sige at det er en fjer i hatten til forfatteren. I den grad at være i stand til at skabe en stemning...således at læserne får mavepine, dunkende hjerte, kvalme og svedige hænder.

Og jeg synes jo elles ikke jeg er sart. Men den dér, Føj for den lede. Det var så fælt at jeg måtte læse Kjærsgårds Danmarkshistorie som godnatlæsning bagefter. Dog kun første bind.

Kommentarer

  1. Så skal du måske ikke i gang med Fyrmesteren af den gode Läckberg

    SvarSlet
  2. Jo jo, den ligger faktisk lige her ved siden af mig. Men jeg er lige i gang med en gammel kending. Belgarionsagaen af David Eddings. For måske 5 eller 6 gang. Den ligger meget højt på min top ti.

    SvarSlet
  3. Den kender jeg ikke lige..Jeg er optaget af at læse en masse bøger om hekse og vampyrer. Har overvejet at læse Jane Austen, Stolthed og Fordom den er altid et besøg værd, Mr Darcy og Elisabeth Bennett er altid god underholdning

    SvarSlet
  4. Yes... Mr. Darcy og Elisabeth Bennett er også en af mine favoritter. Jeg læser den regelmæssigt. Den er skøn. Helt sikkert på min top 3. I det hele taget er Austen altid dejligt. Men Stolthed og fordom i særdeleshed.

    SvarSlet
  5. Jeg har hendes samlede værker på engelsk, så det er jo bare at tage den på hylden, men har også hørt fra en veninde at Hunger Games skulle være god..så den har jeg den første bog af på engelsk..men der er jo så meget og mange bøger man kan læse.

    Har et favorite minde af os to, hvor vi var ude i jeres have, hvor du læste den Flyvende Hollænder for mig ...det var nu en god historie

    SvarSlet

Send en kommentar

Send mig din kommentar, det er så dejligt at høre hvad I andre mener :-)

Populære opslag