At sove i egen seng

Meget vågen baby

Nu da vi kom tilbage til fremtiden opdagede vi at det vi havde set hen til med bæven, nu var en kendsgerning. Babys tæer strittede indiskutabelt op i fodenden af leandervuggen. Og dermed kunne det ikke længere skjules. Hun var for stor til vuggen og måtte over i tremmesengen.

Vi har ellers været meget glade for leandervuggen, alle tre. Far, mor og Alvilda. Men der er kun 3 dage til de magiske seks måneder, så man kan vel godt sige at hun har ligget i den så længe det overhovedet kunne lade sig gøre. Og at nu må andre senge tage over.

Alvilda sover egentlig fint om natten. Og hun falder nemt i søvn om aftenen, så jeg havde faktisk regnet med at det blev en meget nem overgang.

Vi brugte et par dage på at omorganisere soveværelset, så tremmesengen kunne stå omtrent på samme sted som vuggen hang. Nemlig lige ved siden af mig.
Og i går stod værelset og sengen klar. Vuggen blev pillet ned, skruen skruet ud og babydyne med pude samt betræk blev fjernet for at blive vasket inden det skulle lægges væk. En æra var forbi.

Sengen blev redt med det sengetøj som var det allerførste som blev købt af mormor da jeg var gravid. Helt ny juniordyne med tilhørende pude, og der blev hængt en abe-uro op over sengen. Den spiller en dejlig vuggevise når man trækker den op og aberne drejer rundt og ser søde og sjove ud.

Om eftermiddagen lå hun lidt i sengen med lidt legetøj og kiggede på aberne. Det var ret sjovt synes hun og hun ville godt høre melodien igen og igen. Hun grinede endda, og jeg tænkte at hun var meget glad for sit nye sted. Og det var jo rigtig fint at hun associerede sin seng med noget hyggeligt.

Da aftenen kom gjorde vi alt hvad vi ellers plejer. Pusle, natble og nattøj på og amning i dobbeltsengen. Derefter plejede hun at blive puttet i vuggen hvorefter vi sagde godnat og forlod lokalet for at fortsætte med forskellige gøremål i stuen.

Det gik også efter planen lige indtil jeg nåede døren ind til stuen og det gik op for barnet at det var meningen at hun skulle blive i tremmesengen. Det var hun ikke særlig tilfreds med og stak i et vræl.

Det lykkedes dog at berolige hende igen hvorefter hele ritualet gentog sig, dog uden ren ble og nattøj.Den næste halve time var der hektisk aktivitet i soveværelset. Alle tæpperne fra stuen blev rullet sammen og stoppet ned langs kanterne i sengen. Det hjalp ikke.

Så fandt jeg det betræk vi havde taget af puden i vuggen, det fik hun som putte klud og det hjalp lidt. Men hun var stadig ikke tilfreds.

Så fandt jeg babydynen frem igen med det gamle betræk på og rullede hende ind i den og fjernede den fine nye juniordyne.  Hun gned øjnene og lagde hovedet om på siden som plejer at være et sikkert tegn på at hun lægger sig til at sove.

Så listede jeg mod stuen igen. Men allerede inden jeg var halvvejs gennem entreen lød hylet fra soveværelset.

Denne gang satte de voksne sig i stuen og iførte sig jernskjorter.

Den næste time marcherede vi hvert femte minut på skift ind i soveværelset for at trøste, rulle dyne og give sut. Efter ca. en times tid lød vrælet for femoghalvtredsinstyvende gang. Manden der kan alt sprang op og gik mod soveværelset men da han ankom sov barnet sødt.

Endnu en halv time senere tog hun kampen op igen, men kunne ammes til ro og faldt også til sidst i søvn.

Endelig