Jeg skal ha smurt mine klodser..

Hva' er det med mænd og håndværk?

Jeg har bemærket at der ofte hænger diverse billeder og kalendere af meget let påklædte damer når man kommer ud på et værksted.
Og jeg har også hørt om værksstedshumor og skurvognsmanerer. Udtryk som vist nok skal dække over brugen af  visse latrinære udtryk, vittigheder om kvinder og sladder om konen. Det-sagde-hun-osse-i-går agtine vendinger og den slags.

Men jeg ved det ikke så nøje for jeg plejer for det meste at være forskånet for den slags herhjemme. Her er jo ingen håndværkere. Og der er heller ikke meget af den slags på et lærerværelse. Og når man så pludselig bliver præsenteret for det alligevel kan man godt blive lidt forvirret.

Men det undrer mig nu hvad det er som udløser det.
Måske ligger det ganske enkelt i omgangen med værktøjet?

Nu har vi jo ferie. Dvs. jeg er på barsel, men manden der kan alt har ferie. Så vi er herhjemme og de fire største børn er hos deres andre forældre. Så har man jo tid til at sysle lidt. Så det gør vi. Jeg syr og er pt. inde i en stor "bolig tekstil bølge". Manden der kan alt er ved at bygge et højbed og lave en komode.

Og jeg er da vældig glad for både bed og komode, men behøver det ligefrem at fyge rundt med testosteron i luften bare fordi man får specialiseret værktøj mellem hænderne?? For slet ikke at tale om benzindrevne haveredskaber.

I går viste han mig et bræt som han skulle fræse en rille i og sagde " det er skide svært for det skal passe på et flækket kussehårs bredde" ??? Og jeg som aldrig har hørt noget lignende fra hans mund var selvfølgelig slagen af forundring. Og det er så her, det  med forvirringen kommer ind.

I dag da vi kørte hjem sagde han så "når vi kommer hjem, skal jeg ha smurt mine klodser". Ihukommende gårsdagens udtalelser troede jeg et øjeblik at det muligvis drejede sig om en slags invitation eller noget. Men i den efterfølgende konversation afslørede det sig, at det  drejede sig om klodser til højbedet, som skulle smøres med træbeskyttelse når vi kom hjem.


Sådan kan det gå. Aldrig så snart man tror at man er med på jargonen, så er man det ikke alligevel.