Bagage-kaos: Sammenbrud i lufthavnen i tre timer - Danmark - BT.dk

En af gårsdagens nyheder var at en del af de 80.000 passagerer som i går frekventerede Kastrup lufthavn måtte rejse afsted uden deres bagage.

En af dem kender jeg. Og jeg kørte hende selv til lufthavnen midt i kaoset. Hun skulle tjekke ind kl 14.30 og lette 16.30.

The moody cow er nemlig blevet inviteret på en uges ferie i det sydlige England sammen med sin farmor.
Det er jo virkelig dejligt for hende De skal i løbet af ugen se mange spændende steder som jeg selv har både læst og drømt om.

Stonehenge, Bath, Plymouth, New Forrest osv. Ja jeg er da en lille smule misundelig.



Men samtidig er det også bare meget underligt at aflevere sit barn og vinke farvel og se hende trække afsted med sin kuffert til det store (kæmpestore og langt langt væk) udland. Selvfølgelig er jeg jo vant til at hun rejser til sin far, men alligevel.

Og så har hun ikke engang fået sin kuffert med..
Den eneste bulletin jeg har fået, og den er gået gennem faderen til papfaderen og så videre til mig, siger at de først får deres bagage i morgen.
Men hvis jeg kender hende ret så lader hun sig ikke slå ud. Højst ærgrer hun sig nok over at hun pligtskyldigt har pakket til 7 dage, når hun nu ender med kun at skulle bruge det i 5.
Hendes uundværlige "vi unge" blade samt hendes bog lå også i omtalte kuffert. Der var jo ikke plads i håndbagagen hvor virkelig vitale genstande som pc og mobil skulle ha' plads.

Så når nu hun løber tør for strøm og hverken oplader eller læsestof er nået frem. Hva' gør man så? Tja' hun kan jo altid bruge lidt tid på at vaske sine underbenklæder.

Bagage kaos i lufthavnen.

Kommentarer

Populære opslag