Mira har fødselsdag

Mira, hesten som kom af sig selv har fødselsdag i dag og fylder et år.

Og det år er sandelig gået stærkt. Egentlig skulle hun have været solgt ved fravænning fordi vi  ikke rigtig har plads til 3 heste. Men det kunne vi ikke rigtig få os til. Hun har et fantastisk temprament og selv børnene kan løfte ben på hende. Hun er meget sød og nysgerrig men uden at være pågående fræk. Og så er der jo bare noget specielt ved at have fulgt hende fra den første dag. Derudover er hun også rigtig god og lærenem. Hun bliver alle tiders familiehest.
Men det kan jo ikke blive ved med at gå, så nu må vi vel snart bide i det sure æble. Men hvis vi bare lader være med at anoncere så kan det være at der aldrig kommer en køber.
Eller måske er der nogen som læser det her og tænker, hende der- hun skal da bo hos os. Hvem ved.

Kommentarer

Populære opslag