Amme-ædeflip

Dette er historien om en uretfærdighed af format, som jeg er vis på rammer titusindvis af uskyldige kvinder verden over.

Historien begynder ellers meget godt, nemlig således: Jeg er ret heldig i forbindelse med graviditet. Det forholder sig nemlig sådan at jeg ikke tager på når jeg er gravid. Højst 5-6 kg.
Det vil så sige at når jeg har født vejer jeg omkring 5 kg mindre end før jeg blev gravid. Men da jeg i forvejen har lidt at gi' af, som man siger, gør det jo ikke det mindste. Faktisk er det ret dejligt ikke mindst fordi jeg altid, 24 timer i døgnet, er bevidst om at jeg ikke burde spise dette eller hint, samtidig med at jeg i stedet for at sidde her burde være i et fittness-center eller noget i den retning. Når jeg så har født får jeg disse minus 5 kg. forærende. Helt forrygende. Og jeg har også siden den første gang ønsket og håbet at det kunne vare ved. Men det kan det ikke. Og det er det, som er så uretfærdigt.

Jeg ved ikke om det er sådan for alle, men i hvert fald er det sådan for mig at jeg bliver helt vildt sulten af at amme.

Det der med at prøve at få 6 måltider om dagen kommer helt af sig selv. Store skålfulde havregryn, tykke stykker rugbrød, noget der virkelig fylder noget. Det kunne man jo godt gøre på den sunde måde, men det stopper ikke her. Mangel på sammenhængende søvn gør at det er utrolig fristende at hoppe på hurtigt omsættelige kulhydrater og fedt , noget som giver et energiboost lige med det samme.

 De første uger efter fødslen havde jeg således en ubændig trang til fastelavnsboller eller nærmere betegnet flødekager.Men det stopper heller ikke her. For så er der jo drikkevarene, man drikker jo ikke ligthsodavand mens man ammer vel'? Ret skal være ret, det skal siges at jeg drikker litervis af postevand, men skal det være lidt sjovere bliver det med ægte sukker, det kunne man sådan set lige så godt indtage intravenøst.  

Resultatet må jo uværgeligt blive at selvom jeg prøver at kæmpe imod og opbyder al min viljestyrke ( jeg har godt nok ikke så meget viljestyrke i den retning) ender jeg med efter en forholdsvis kort periode at være tilbage hvor jeg startede, men hva' den tid den sorg.