Gamle sure hanelefanter

Jeg synes tit jeg ser eller hører visse personer skælde ud over det her med at dele oplevelser fra sit med liv med andre. Især ser jeg det på Facebook, eller hører det rundt omkring. Og disse personer har sikkert også samme holdning til en blog som den her.
Jeg læser f.eks på Facebook at at nogle er voldsomt trætte at at høre om andres børn, job og kæledyr, næh, de vil hellere høre om relevante ting, som sport, politik og musik. Disse ting vil jeg også gerne høre om, måske lige med undtagelse af sport (!)
Jeg har så lagt mærke til at disse personer ofte er mænd.
Så måske bunder det bare i at kønnene er forskellige og har forskellige kompetancer og interesser.
Det kan da godt være at kvinder virkelig er som høns, hvilket nogle påstår. Ligger der i hver sin rede og kigger ind til hinanden. "Nåh - hvor mange æg har du så, jeg har selv fire og en kylling" "Ihh- jeg kan høre at din kylling allerede pipper, hvordan har du fået ham til det, min kan kun hikke" osv.
Det er i hvert fald ganske vist at der godt kan være et værre kagleri når kvinder er samlet. Som f.eks i lørdags da vi var 25 til fødselsdag her i huset. Det er nok ikke helt forkert at påstå at kvinderne var mest højrystede. Men vi kan så godt li' at meningsudveksle. Og vi deltog allesammen lige fra hende på 6 og til oldemoderen på over 80. Men det var virkelig hyggeligt. Og mændene, de listede måske lidt udenfor og kiggede på brændestakken.

Men hvis kvinder er som høns, så er visse mænd, (selvfølgelig undtaget alle som jeg er beslægtet med,)som gamle sure han-elefanter. Tramper rundt for sig selv ude på savannen og mødes ved enkelte lejligheder for at måle hvis der er størst. Ja- stødtænder selvfølgelig.

Kommentarer

Populære opslag