Skyld med skyld på

Årh- hvor er det synd!! Hvad det lige er der er synd pt. ved jeg ikke umiddelbart, men der skal nok være et eller andet. For det kan da vel ikke passe at vi rent faktisk udfylder forældrerollen ordentligt vel'?

Overordnet er der masser af situationer hvor man hele tiden kan stille spørgsmål om hvorvidt vi kan finde ud af at gøre det ordentligt.
Det handler selvfølgelig om noget forskelligt alt efter alder, køn og temprament. Med min store pige handler det mest om hvorvidt vi forlanger for meget af hende, for lidt eller eventuelt noget helt forkert? For vi vil jo naturligvis gerne ha' at vores børn vokser op og er rustet til at klare de krav der stilles i det hyperkomplekse samfund. For at kunne det skal man være stærk og robust og vigtigst af alt man skal kunne navigere i forskellige "cirkler" og mestre skiftet mellem disse.
Med de mindre børn handler det om hvorvidt vi er kærlige og nærværende nok, eller måske er vi ikke gode nok til at sætte grænser. Vi vil jo gerne ha' at børnene får et godt og sundt selvværd, samt at de bliver tolerante og handlekompetente.
Og så er der babyerne. Har vi nok øjenkontakt og stimulerer vi dem godt nok psykisk?. Og fysisk?
U-ha, det er svært at leve op til alt det, og der er hver evige eneste dag noget man synes man ikke fik gjort godt nok.
Eller som en veninde sagde forleden "hvis man nu ser fjernsyn mens man ammer, så tænker man skrækslagen bagefter om man nu har lavet en "Jørn" på sit barn. Og jeg er glad for at hun sagde det, af flere forskellige grunde. Dels fordi det viser at jeg ikke er den eneste som ikke sidder og pludrer konstant mens barnet spiser, jeg har, blandt andet, praktiseret en hel del læsning mens jeg ammede i de første uger. Og dels fordi det viser mig at jeg heller ikke er ene om at være i tvivl om hvorvidt jeg gør det godt nok. Og sjovt nok er det ikke noget der forsvinder med øvelsen, fornemmelsen er lige så nærværende nu ved barn nemmer fire som den var ved den første. Jeg tror desværre det er noget rigtig mange kvinder oplever. Men om det er natur eller kulturbetinget ved jeg ikke. Men det skulle da ikke undre mig spor hvis det er noget vi pålægger os selv.Jeg ved ikke hvordan det er for mænd, måske er de anderledes skruet sammen, så de slipper for konstant at være i tvivl om det de leverer er godt nok.
Og hold da ellers lige op hvor er der meget vi kan fejle med. Børn må ikke sove på maven, ikke lege på ryggen, ikke få flade hoveder, ikke understimuleres, ikke overstimuleres og ikke stresses. De skal ha' sund og nærende kost, grænser, gode vaner og rutiner og masser af nærvær. Man skal passe på med tilsætningsstoffen, sukker, elektroniske spil og for meget TV. Til gengæld skal de lege ude, passe lektier og lære at tage ansvar.
 Nå- jeg tror jeg stopper her. Desuden skal jeg pleje min dårlige samvittighed. Jeg har opdaget at jeg har glemt at gi' babyen d-vitaminer.

Kommentarer

Populære opslag