Universets hersker

Hjemme hos os er vi underlagt en benhård og uretfærdig hersker, som styrer dagligdagen for alle familiens medlemmer. Og det er hverken penge, sprut eller stoffer. Det er Alvilda på 7 uger.
 Hun bestemmer hvornår nogle af os står op, hvornår vi kommer i seng, hvornår vi spiser, om maden er varm eller kold når vi når frem til den og hun bestemmer hvor hyggeligt måltidet bliver. Hun bestemmer også om de store børn får hjælp til tandbørstning eller godnathistorie og for det meste er det hende der styrer hvornår vi kommer ud ad døren og hvornår vi igen forlader vore værtsfolk når vi har været på visit. Faktisk regner vi ikke med sommer og vinter-tid herhjemme men med baby-tid.

Egentlig ville jeg have skrevet et indlæg om at jeg havde fået 6 timers uforstyrret søvn i nat. Det var faktisk min første tanke til morgen. at det føltes fantastisk at have sovet 6 timer for første gang i 1½ måned. (Den næste tanke var så hvorfor jeg mon ikke følte mig som Rachel Rastenni på speed, (fra den gamle sang "heksedans") og jeg opdagede så at jeg havde feber, øv) Den tredie tanke er den jeg egentlig vil frem til. Det var nemlig " er det virkelig hvad jeg vil dele med verden- hvor mange timer jeg har sovet? Og det var det jo, men jeg besindede mig alligevel og spinder, nu i stedet, en ende over det utrolige ved at det virkelig betyder så meget. Altså ikke bare hvor meget man sover, men alt hvad sådan en baby gør, og hvordan de er i stand til at holde en hel familie i et jerngreb. Men det er ikke bare et spørgsmål om hvor længe man kan sove eller hvornår man kan spise. Det er alle ens tanker som er infiltreret. Forleden var jeg sammen med en veninde og hendes lille søn. Vi havde det meget hyggeligt og havde nogle rigtig gode snakke. Det handlede blandt andet meget om babyers søvnmønstre eller mangel på samme. Men vi kom også omkring amning, hvor meget og hvor tit de små spiser osv.
Jeg mener, Japan er ved at springe i luften og vores land er gået i krig mod ham der Gaddaffi med alle de grimme outfits. Og vi er da trods alt begge to intelligente kvinder som ved hvad der foregår omkring os, og i øvrigt også har en mening om det. Men det fylder så meget og man har ganske enkelt en trang til at tale om det, gerne med ligesindede. Ellers må mødre, svigermødre, veninder og andre familiemedlemmer holde for. Noget af det bunder måske i skyld med skyld på. Det er rart at vide at andre har de samme spekulationer og i øvrigt heller ikke har alle svarene. Men resten af det er også bare fordi!
Der er bare kun et spor åbent i toppen for tiden. Sådan er det.
Alle I som har prøvet det ved det allerede, nogle har måske glemt det. Dem som ikke har prøvet det ved det hermed også. Og skulle en enkelt mand kigge med, så lad dette være en advarsel som måske kan være med til at forhindre hjemlige skærmysler.

Og hvad så med de der små herskere, som i den grad prøver at beslaglægge al vores tid og endda vores tanker. Ja, - man må jo sige at deres bestræbelser i den grad er kronet med held. Og så kan vi fremadrettet bruge mange år på at lære dem at de alligevel ikke er verdens herskere, det er desværre kun noget som går de første par måneder. De fleste lærer det fint og så får de et massivt tilbagefald ved tolv-års alderen som gerne varer nogle år eller ti ;-)