Lykke nu, tak!

Hvad er lykke? Hvad er lykken? Kan man være halv-lykkelig?, Kan man være på vej til lykkelig?
Kan man overhovedet være lykkelig nu, eller kan man først vide bagefter om man var lykkelig? Og kan man gøre noget for at opnå lykken?
Det kommer vel egentlig an på hvordan man definerer lykke.

Jeg har ladet mig fortælle at psykologien beskriver lykkefølelse som en euforisk tilstand der optræder, ukontrolerbart, i korte glimt.
Hvis det er den korrekte definition, så er der jo ikke noget at gøre. Man kan enten føle sig lykkelig eller også kan man ikke. Der er intet man kan gøre fra eller til og det varer i øvrigt aldrig særlig længe. Og hvis man forestillede sig at en sådan tilstand virkelig kunne opnås permanent, så ville der aldrig ske et klap nogen steder. For så ville folk jo svæve lalleglade rundt på lyserøde skyer altid.

Så er der nogle som hælder til den definition at lykken kan måles efter en liste man kan hakke af.

1. Er jeg glad for min ægtefælde?
2. Er børnene godt i vej?
3. Har jeg penge nok?
4. Går det godt på jobbet?
5. Er jeg tilpas udfordret rent åndeligt?
6. Har jeg venner?
7. Har jeg de materielle goder jeg ønsker?

Eller hvilke punkter man nu skulle have med på sin liste. Skulle det i øvrigt være de samme punkter for alle, eller skulle de være individuelle? Og hvis det var sådan det skulle forstås, så ville det vel betyde at man kunne give point i de forskellige kategorier. Jeg har f.eks 40% af de materielle goder jeg ønsker, eller det går ikke vildt godt på jobbet, men det kunne være værre. Så ville man kunne lave et regnestykke som viste hvad man scorede på lykkebarometeret. Og så skulle man bare bestemme sig til hvor meget der skulle til før man kunne stille sig tilfreds. Er 60, 70 eller 80% lykkelig, godt nok. Eller skal man score i top på alle kategorier? Så bliver det nok svært at kunne kalde sig lykkelig.I hvert falt får man nok ret travlt hvis man skulle finde på at stræbe efter lykken.

Man kunne også forestille sig at lykken kunne være en tilstand af generel tilfredshed med livet, rent overordnet, men hvor der, derudover, sagtens kan være ting i dagligdagen som er kilde til varierende utilfredshed.
Hvis nogen spørger mig om jeg er lykkelig, så er svaret: Ja for fanden!!! Og hvis nogen spørger mig om der  er noget jeg er utilfreds med, eller ked af, er svaret: Ja for fanden!!! Og dem som kender mig ved at jeg kan blive meget, meget utilfreds med mange, mange forskellige ting.
Hvis jeg bruger denne definition betyder det at jeg kan være lykkelig her og nu og at jeg også kan gøre noget for at opnå lykken. Så det er denne definition som giver mest mening for mig.

Spørgsmålet er så bare hvad der skal til for at gøre en tilfreds og bagefter er spørgsmålet hvad man så kan gøre ved det. Nogle gange er svaret på det spørgsmål : ikke en hujende fis. Og det er i de tilfælde at det bliver allersværest at opnå lykken. For så er der jo ikke andet at gøre end at leve med det. Og det er i virkeligheden det der er hårdest og kræver allermest, at leve med de ting som vi ikke bryder os om men som vi ikke kan ændre.

Jeg siger bestemt ikke, at der ikke findes ting, som det er umuligt at leve med for det gør der. Men jeg prøver i hvert fald selv ( i mit eget lille liv)  at, nøjes med at ændre på de utilfredsstillende ting jeg kan, og så leve med resten. Jeg vil nemlig gerne opleve lykken nu, tak!