Tæpper på den virkelig hurtige måde.

 Så blev der købt lidt forskelligt ind til camouflage-departementet. Camouflage-departementet er den afdeling i husholdningen som står for, så behændigt som muligt, at skjule det faktum at vores hus er gammelt og skævt samt at visse af vore (kære gamle) ting har set bedre dage.

Jeg har foreløbig købt ind til to fleecetæpper samt en milion puder til stuen. Jeg vil også gerne have et eller to quiltede vattæpper, men de må komme senere.

Så er det nu man kan spørge sig selv om det er nogen god idé at sy fleecetæpper til sin stue. Dem kan man jo få smidt i nakken til ingen penge alle steder.
Og det er da også rigtigt, men af flere årsager har jeg nu alligevel valgt at lave dem selv.

For det første er der jo glæden ved at lave dem. Det kan man læse om her.
For det andet får jeg dem nøjagtig som jeg vil ha den, farver, form, størrelse osv. Og der var lige et par ting som jeg gerne ville ha,  men som jeg ikke lige kan hente i Jysk.

Jeg har lavet tæpperne 2 meter lange i stedet for det almindelige 180 cm. Så kan der sidder 3-4 unger unger ét tæppe, i sofaen, og se Disney. Eller der kan ligge en meget lang mand undet tæppet uden at tæerne stikker ud. Når han f.eks ser Star Trek. Også i det tilfælde at filmen skulle blive så uhyggelig, at han eventuelt skulle få brug for at hive tæppet op foran øjnene.

Jeg har også valgt at kante dem med et kantebånd, lavet af det stof der er indkøbt til puder. Men der er jo flere muligheder. Fleecetæpper er jo virkelig taknemmelige. Man kan nøjes med at klippe frynser i enderne. Eller man kan sy kanten rundt med grove tæppesting.

At kante tæpperne giver dem en smule tyngde og det kan jeg godt li. Og det er også en fin "finish" at kanterne er af samme stof, som puderne.

Da kantning var valgt fremfor frynser eller tæppesting var den næste hurdle at lave 12 meter kantebånd.......

 Just kidding. Det kunne jeg aldrig drømme om. Så jeg fandt endnu engang min gode gamle ven, linnings-vliseline, frem. Den kan man altid stole på. Den har jeg brugt  til rigtig mange ting. Taskehanke, forklæde bændler, lindinger og kanter og meget andet.

Stryg det på stoffet og klip uden om det. Så let som at klø sig i nakken. Vliselinen er ferforeret, så den skal bare foldes efter perforeringerne og presses.
Voila....kantebånd i oversize.

Så er det bare om at få syet dem på. Det tager ikke ret lang tid og så har man eksklusive og unikke tæpper til sin stue. Eller børneværelser, soveværelse, gæsteværelse, hundehus.... what evet .

Pointen er, det er nemt og hurtigt men stadig sjovt og tilfredsstillende at lave dem og bruge dem bagefter..



Kommentarer

  1. Det er rart at være procesmenneske. At være i processen er det bedste, så kan man altid kaste ei blik på resultatet og så kaste sig ind i en ny proces.

    SvarSlet

Send en kommentar

Send mig din kommentar, det er så dejligt at høre hvad I andre mener :-)

Populære opslag