Rødt tema


I valgkapens begyndelse besluttede jeg mig for at jeg hver dag ville poste et billede af en rød ting.
Det er mit beskedne bidrag til valgkampen.

Jeg har nemlig ikke rigtig ordene i min magt inden for dette emne. Eller måske er det snarere fordi jeg synes at det er så uhyre vigtigt at jeg synes alt hvad jeg har at sige virker som de rene banaliteter.

Men som sagt er der jo flere måder at gøre opmærksom på sit budskab på.

I dag kørte jeg f.eks forbi et hus på vejen til Maribo. Jeg har længe set at billedet ovenfor sad i vinduet i huset. I dag var der stillet en gammelt ramboneret busskur op i haven. I skuret var placeret et par stole og et maleri hang på vægen. Oven over skuret, som manglede væg i hele fronten (det var et af de her gamle bobleformede i grå glasfiber) Var placeret et skilt hvorpå der stod "Sådan er vi mange der kommer til at bo, hvis det fortsætter med Løkke og co." Og hvor er så ens kamera, når man har brug for det?

Det var også en måde at tilkendegive et standpunkt.

I får lige alle billederne igen og så håber så inderligt at folk må tænke på børnene i institutioner, som behøver uddannet personale. På børnene i skolerne, som mangler bøger. På de unge under uddannelse, som mangler SU. På de gamle, som mangler hvad somhelst som hører til en værdig alderdom. Når de skal bestemme i morgen.

Man kunne også tænke lidt over hvad det betyder når nogen påstår at ville "gøre noget for miljøet" men samtidig sætter prisen på offentlig transport op....flere gange. Eller at man vil sørge for at de unge får uddannelse og samtidig skærer i SU.
V- for varig velfærd. Gad vide om de ikke selv skammer sig?

Nå så løb det alligevel af med mig. Slut herfra, som sagt.

















Kommentarer

Populære opslag