Mærk verden fra taressen

Vi har en gammel ramboneret taresse af røde mursten. Den er ret grim blandt andet fordi den er skredet ud i den ene side, så stenene ligger mege skævt. Og også fordi vi er helt vildt dårlige til at luge derude, så der er en del ukrudt mellem stenene.

Dog har jeg i år også opdaget flere klynger af citronmelisse inde ved muren under køkkenvinduet og en del stokroser har også sået sig selv. De er velkomne.

Det er ikke den taresse vi bruger til at sidde på, sådan rigtigt. Egentlig er det mest en, nummer to, taresse lige udenfor køkken og bryggers. Der hænger vasketøj og står haveting men man kan godt sidde der især hvis vi er alene.

Jeg er dog på det seneste blevet meget bedre venner med den røde taresse. Jer begyndt at tænke på den taresse som min sanse taresse.

For et par uger siden kom jeg ud for at hænge vasketøj op på taressen og blev mødt at den dejligste og mest gennemtrængende, søde duft. En dværgsyren rundt om hjørnet var sprunget ud og sendte lokkende dufte ud omkring sig. Det varede en uges tid.

Jeg hart også lagt mærke til at stenene er dejlig varme når man kommer med vasketøjet på bare tæer. De holder på varmen længe så man kan komme og få varmet tæerne selv når solen er væk.

Når jeg sidder i skumringen og strikker derude kan jeg tydeligt høre frøerne i det nærliggende vandhul. Og når man holder pause i dagens dont med lidt koldt eller varmt at drikke er det naturligvis fuglene der leverer soundtracket.

Der er også vidt udsyn over de åbne vidder fra denne plads. Egentlig et dejligt sted.

Herlighederne toppede i går aftes da vi sad på taressen i mørket med et par lanterner tændt og nød stilheden. Som for at slå endeligt fast at denne weekend havde været usandsynlig dejlig.

En weekend som har budt på mange dejlige aktiviteter ude i den virkelige verden. Først en dejlig fest for en dejlig baby, så en ordentlig omgang venindehygge og til sidst ud at se på kunst og blive inspireret af Kaffe Fassetts fantastiske arbejder.

Men der, på taressen, falder pludselig et smukt og klart stjerneskud ud af himlen i en fin, blød bue. Og jeg tænker om jeg mon alligevel lever en Hollywoodfilm.

Det gør jeg, i hvert fald lidt ad gangen, en gang i mellem.