Min bedste kage

Jeg er ret vild med lagkager.
Jeg kan godt li at spise dem, men egentlig er jeg mest vild med princippet lagkage.

En lagkage kombinerer mange gode ting, en blød og sød kagebund, en fed og lækker creme, noget friskt, bittert eller sødt fyld og prikken over i'et: noget smukt på toppen.

Men det allerbedste ved lagkager er at de nærmest er en fest i sig selv. Festlige er de, smukke at se på, og  de hører sig til ved enhver fødselsdag. Det virker også omvendt: er der lagkage kommen jeg automatisk i festlig stemning.

Jeg laver rigtig mange lagkager. Ved en almindelig fødselsdag plejer der at gå 3 til, og vi holder mange fødselsdagde her hjemme hos os.Men en enkelt gang har jeg lavet 8 lagkager på en gang.
De kan være meget forskellige, Othello, kaffe eller hinbærmousse.

Men min bedste lagkage er jodbærlagkagen. Hyldeblomstmarinerede jordbær. Hyldeblomst og jordbær er som mig og min mand. A match made in heaven.
Faktisk har jeg af og til modtaget gæster således:

Gæsten: Tillykke, ska' vi ha' jordbærlagkage?

Den er også god, en himmerrigsmundfuld, faktisk. Men måske har det også noget at gøre med at vi kun kan få den når der er friske jordbær, og dvs. kun til to af vore fødselsdage.

Til lagkagen skal man bruge ½ kg jordbær, ca.½ liter hyldeblomsterdrik, 3 lagkagebunde, en kvart fløde, ½ liter mælk og et brev kagecreme.
Og husk at lagkager skal lægges sammen tidligt om morgenen, når de skal bruges om eftermiddagen. Mindst 5 timer før de skal serveres.


På facebook er jeg er blevet beskyldt for at være "legemliggørelsen af spelttyraniet, dog tror jeg mest det var for sjov men nu vil jeg afsløre at det i hvert fald ikke passer.

Jeg bruger nemlig altid almindelige købte lagkagebunde og pulverkagecreme, sådan!

Nå men- Jordbærene skal marineres i hyldedrikken. Rens dem, snit dem i skiver og hæld dem over med hyldedrik. Hyldedrikken har jeg til gengæld lavet selv og derfor behøves der ikke tilsættes ekstra sukker og citron til saften. Det skal trække mindst en time.


Pisk kagecremen og pisk fløden. Vend fløden og cremen sammen. Uhm...
I mens kan babyen sidde til underholdning på køkkenbordet.


Så kan lagkagen lægges sammen. Husk at anrette på dit fineste fad. Til sidst hvid glasur på toppen og pynt med jordbær.


En himmerrigsmundfuld.

Kommentarer

Populære opslag