Den store badedag

Her i familien elsker vi fest. Vi elsker både at invitere til fest og at komme ud til fest.
Det eneste ærgerlige ved fest er faktisk at der ofte er for langt imellem dem.

Så hvorfor er det så sådan, at når man så lige endelig er så heldig at blive inviteret til to fester denne sommer, så ligger de på den samme dag?

Det handler selvfølgelig om konfirmation. Vi var inviteret til to af slagsen i torsdags og desværre var det helt urealistisk at kombinere noget, da det foregik i hver sin ende af landet.

Vi blev altså nød til at dele os og da mand og bonusbarn skulle til Nordjylland tog de afsted allerede dagen før.
Jeg og fire børn skulle så bare nusse os færdige i god ro og orden på selve dagen. Vi var først invitret til kl. 14, så det kunne da vel ikke være noget problem vel'?

Alt er timet og tilrettelagt, skidegodt! Vi skal køre kl. 12, senest 12.30 for at være rettidige. Gaven er pakket ind og lagt frem, alle ved hvad de skal ha' på. Kort sagt, alt ånder fred.

Ved 9.30 tiden synes jeg alligevel at det begynder at stramme lidt til, da Alvilda endnu ikke har gjort anstalter til at ville lægge sig til at sove så jeg kan hjælpe de andre. Og der skulle både lakeres negle og glattes hår efter bad.

Og så er det at det går op for mig at varmelegmet til vandvarmeren ligger på spisebordet.

Jo, jeg vidste det jo egentlig godt, men havde ikke rigtig kalkuleret det ind i den virkelige verden. Fortrængt det. Ikke sat min viden ind i en realistisk kontekst.
 Så det store spørgsmål er: Hvordan får man fire børn plus undertegnede i bad uden varmt vand?

Så begynder det virkelig at stramme til.. Men der er jo én man altid kan stole på og som altid vil rage kastanierne ud af ilden for en, så jeg ringede .. ikke til en ven, men til min mor.

Da vi ankom, hos hende, med alt festtøjet i en rejsetaske, ammepude, barnevogn og en baby som stadig ikke havde sovet var det, tidsmæssigt, rigtig for alvor ved at stramme til.

Så på den hyggeligste (og kun ganske lidt stressende for de implicerede voksne) vis røg to børn i baljen ude i gårdspladsen, nøjagtig som jeg husker det fra jeg selv var 5-6 år. I mens var de to andre under bruseren i bade værelset.

Jeg lakerede negle mens mormor rokkede barnevognen og mormor glattede hår mens jeg var i bad.

12.30 kunne mormor vinke farvel til en bilfuld nyvaskede og topnice festdeltagere. Hun kunne klappe sig selv på skulderen velvidende at hun endnu engang lige havde holdt min numse over vandskorpen, da hun holdt ungernes under.

Og apropos badning. Det var en skøn fest og konfirmanden, en nydelig ung mand, var meget glad for gode former og hud, derfor fik han sin Fasters Fabelagtige Bikinikage. Og det var hun sgu god til.

Kommentarer

Populære opslag