Hyldemarmelade 2
Så er den sidste saft siet og hældt på flasker. Og lige pt. står der flasker med saft overalt.
Fryseren er også fuld.
Men det skal nu nok snart være væk for vi skal jo lige holde en mellemstor kom-sammen næste søndag og dagens tema i drikkevarer er selvfølgelig årstidsbestemt.
Derefter skal vi bare klare os gennem vinteren med de sædvanlige reserver.
Den sidste høst her er en fryd for øjet. Rosen-hyld, som er enhver prinsesse værdig.
Fryseren er også fuld.
Men det skal nu nok snart være væk for vi skal jo lige holde en mellemstor kom-sammen næste søndag og dagens tema i drikkevarer er selvfølgelig årstidsbestemt.
Derefter skal vi bare klare os gennem vinteren med de sædvanlige reserver.
Den sidste høst her er en fryd for øjet. Rosen-hyld, som er enhver prinsesse værdig.
Der skule naturligvis også laves marmelade ud af kvaset men denne gang i alternativ version. Eller måske snarere i mere traditionel forstand.
Jeg havde ca. 300 gram kvas. Til det brugte jeg 300 gram sukker, 1 dl saft og en tsk rød melatin.
Kvas og saft fik en ordentlig omgang i blenderen (til det var grødagtigt) og blev derefter kogt med sukker. Til sidst rørte jeg melamin i og lod det koge med i et par minutter. Hældte det på steriliserede glas og stillede i køleskabet. Så er der lidt forskelligt at vælge imellem.
Jeg brugte melatin uden konservering fordi det lige var det jeg havde. Bruger man melatin med konservering kan marmeladen opbevares ved stuetempratur. Alternativt til melatin kan bruges kartoffelmel.
Egentlig er dette bare et enkelt problemløsende led i en kreativ proces som skal munde ud i noget med en skøn kage. Forhåbentlig i tide til barnedåben. Nyt skønt barn-ny skøn kage. Og til det er den anden hyldemarmelade lidt for rustik i konsistensen.
Jeg bemærker mig at der er en hel del om spiselige ting på siden lige pt. men der er jo så meget derude som ganske enkelt må koges, syltes, snittes osv, bare bruges. det er dejligt.
Jeg må samle opskrifter på en underside en af dagene, men ikke i dag. For det er Sankt Hans og vi skal selvfølgelig til den sædvanlige komsammen med bror, mor og børn. I år skal vi medbringe tilbehøret, og min bror og svigerinde ønsker sig hvidløgssmør, så det skal de få.
Men der er også noget med kartofler, salater, dressinger osv og tiden løber jo som bekendt
Kommentarer
Send en kommentar
Send mig din kommentar, det er så dejligt at høre hvad I andre mener :-)