At sove eller ikke at sove

Den lille vilde alf har rundet det skarpe hjørne, ni måneder.
Min forældreerfaring fortæller mig at dette er et populært tidspunkt at få styr på natteroderiet. Eller måske er det ikke ligefrem populært, men det er nu det bliver nødvendigt for alvor.

Man skal starte på arbejde lige om lidt og man ved med sin forældrefornuft at hvis man har et helt almindeligt velfungerende barn har det ikke længere (og har ikke haft det i et stykke tid) brug for mad om natten. Faktisk har poderne i den alder mere brug for en ordentlig nattesøvn til at klare alle dagens udfordringer og stimuli.

Jeg har selv været der 3 gange. Den samme proces går igen, hos mig og hos andre. Den kan opsummeres i følgende punkter

1. Ved 3 mdr. går det op for dig, at lige netop dit barn ikke, af sig selv, gradvist udvider sin nattesøvnsperiode fra 3 til 5 timer af sig selv, som der ellers står i bøgerne.
2. Fra 3 til 5 mdr. er du fortrøstningsfuld. Amning er jo vigtig, barnet har brug for dig og der står i bøgerne at de fleste, (hvilket jo vil sige dem som ikke gjorde det fra 3 mdr) sover igennem fra 6 mdr.
3. Fra ca. 5 til 6 mdr. begynder du at længes, du regner ud at du ikke har sovet mere end 3 timer i træk om natten i et halvt år når du medregner den sidste til op til fødslen, hvor det var umuligt at finde en stilling hvor du lå nogenlunde godt.
4. Fra 6 til 7½ mdr. sætter dit barn trumf på og begynder at vågne med 2 timers mellemrum, derefter 1½ timers mellemrum.
5. Ved 7½ mdr. er du udmattet, udmattes øges af at du er begyndt at gøre spinkle forsøg på at få styr på natteroderiet. Som at ignorere det nogle af de gange hvor barnet kalder Og lade ham/hende blive i sin egen seng. men du kæmper hele tiden med skyld med skyld på. Barnet har jo brug for dig. Han/hun må ikke føle sig forladt, afvist eller sulten...
6. Ved 8 mdr. indser du at det alligevel var bedre og nemmere før da barnet lå i midten og havde fri adgang til varene. Eller at det måske ligefrem var nødvendigt for at redde en lille smule søvn. Dette arrangement genindføres (hvis det blev afskaffet under punkt 5 ellers fortsætter det bare)Samtidig sætter barnet endnu en gang trumf på og vågner nu en gang i timen.
7. Ved 9 mdr. er der ingen vej uden om, nu må det være.

Nu findes der forskellige metoder. Mere eller mindre "humane" Nogle af dem prøvede du allerede i punkt 5.
 Det er imidlertid min erfaring at den eneste vej frem herfra  er "kold tyrker"

Du vælger en dag og fra den dag er der ingen babs om natten og heller ingen nattehygge i dobbeltsengen. Kun utallige besøg ved tremmesengen, agen på kinder, strygen over hår og måske en tår vand. Undgå at tage barnet op. Det bliver bare desto hårdere for dig selv når skyldfølelsen rammer dig i samme øjeblik skriget sætter ind fordi du sætter barnet tilbage i tremmesengen i stedet for at tage det med over i din seng

Det er allerbedst hvis det er en anden end moderen som trøster om natten. I de tilfælde hvor der ikke er en far må du virkelig iføre dig jernskjorte. Men husk... det er jo for, både dit og deres,  bedste. (hæ hæ)

Og både Anna Wahlgren og tv2 Lola har ret, det tager bare 3 til 4 dage, så er det overstået. Hvis du altså gennemfører. Så er du homefree og idyllen kan sprede sig samtidig med at overskuddet vender tilbage.

Hjemme hos os er det bare omvendt. Til forskel fra alle de store børn har hende her fulgt det der står i bøgerne.
Allerede fra hun var tre måneder som hun 5 timer ad gangen om natten og tog gerne to tre-timers lure oveni før hun var morgen frisk  ved 9-tiden.
Hun udvidede af sig selv søvnperioden og sover nu fra kl. 20 til ca. 7-8 stykker.

Meeeen, for der er et men. Nu hvor hun er blevet større er hun begyndt at vågne af lyde. Noget ingen af de andre har lidt af. Og det er bestemt ikke fordi vi har været for stille mens hun var lille. det er ganske enkelt umuligt for en familie af vores beskaffenhed at være så stille.
Men det vil altså sige at hun vågner hver morgen, når den store børn begynder at klapre rundt. Det er måske ikke det værste for hun sover stadig nogle gode middagslure.
Men hun vågner altså også når vi går i seng. Eller hvis der hostes eller gås på toilettet om natten.

Så vi har i den seneste måned oplevet en optrappen af natteroderi. Damen vågner om aftenen eller om natten og er utilpas (formodentlig fordi hun er dødtræt). Hvis vi ikke når at slå hende ned lige med det samme  kan hun hidse sig op, til uanede højder, og det tager en hel del tid af vores gode nattesøvn, at få hende til at sove igen.

Det korte af det lange er at hun trænger til sit eget værelse. En ting som desværre har lange udsigter da vi er løbet tør for værelser pt. Vi har en tilbygning i tankerne, men regner ikke med at den er klar før om et år.
Foreløbig må hun nøjes med at få en ende af vores vinkelsoveværelse som vi vil indrette i juleferien.
det vil hjælpe på aftenerne fordi hun så ikke vil ligge klods op ad vores seng. Men der er nok ikke så meget at gøre ved morgenerne. Det gør nu nok ikke det store alligevel. For når først det har været jul, er der jo ikke såå længe til at hun skal op sammen med resten af familien for at blive passet hos fremmede folk hele dagen.
Det er da også utroligt at det der med arbejdet skal tage så meget af ens gode tid.