Piiinligt!

Forleden var jeg sammen med en håndfuld andre mødre. Vi har det til fælles at vore børn, døtre, går i sammen klasse. Nærmere betegnet 6. klasse.
Og som vi sad dér og snakkede om alt muligt andet kunne det alligevel ikke undgå at komme op til overfladen, at vi var nået dertil hvor vi var blevet pinlige.
Meget pinlige.

Faktisk skal man helst undgå at blive set sammen med os hvis man ikke vil blacklistes fra det bedre 6.klasses selskab på ubetinget tid.

Én havde specielt problemer med garderoben og var blevet konfronteret med bemærkninger som "du skal vel ikke ha' den jakke på?" Men hvad er egentlig alternativet, når det utaknemlige afkom har døbt den anden jakke "Pølsejakken"

Jeg selv har store problemer med det verbale udtryk. Jeg bliver prompte irettesat hvis jeg bruger termer som "fresh" eller "top-nice." Og helt ærligt,...det gerne jeg tit og med glæde.
Årh - mor. Du må ikke sige sådan, når du er så gammel. Det er kun for os unge. (hi hi)


Forrige uge gik det så helt galt. Jeg havde lovet moderen med den pinlige jakke at hjælpe til ved et halloween-arangement hjemme hos dem. Og jeg vil da ikke under nogen omstændigheder gå glip af en lejlighed til at blive klædt ud. Så jeg var klar som mosekonen. Min svigerfar stod endda klar med nisseøl som rekvisit, så jeg kunne medbringe egen bryg. Men den sprang jeg nu over for det kunne da først blive rigtig pinligt hvis de andre børn kunne gå hjem og fortælle at der var en mor med til festen som ikke blev set hele aftenen uden en øl i hånden.

Nå men altså- The Moody Cow var klædt ud som Dødens Søster og brugte hele turen i bilen på at formane mig om hvad jeg måtte og hvad jeg især ikke måtte foretage mig eller sige ved festen.

Først og fremmest skulle jeg være meget stille og helst opholde mig i køkkenet. For alt i verden måtte jeg ikke lave stemmer. Og jeg elsker altså at lave stemmer især når jeg er klædt ud.... Meeen egentlig også når jeg ikke er klædt ud.
Heksestemmer, troldestemmer, piratstemmer og papegøjestemmer. Til stor glæde for egne og andres børn gennem tiderne.Til hygge og leg, i undervisningen, ved højtlæsning, leg og teater. Men nu er grænsen altså åbenbart nået. Så ingen stemmer.

Jeg måtte heller ikke tale til hende, jeg skulle helst prøve at lade som om hun ikke var der. Efter en lille pause tilføjer hun. Det er nok allerbedst hvis du kan lade som om DU ikke er der.

Det var en dejlig fest. Glade børn og dejlig mad. Vi var på nattetur til klosterruinerne og blev rigtig skræmte.
Jeg havde også min egen lille personlige fest. Blandt andet da vi skulle på tur:
Moar, hent lige lommelygten ude i bagagerummet. Eller da der blev danset limbo: Moar hold den lige lidt højere op. Og ved flere lignende lejligheder.Moar, kom lige med colaen osv. Jeg måtte jo, naturligvis efter aftale, stille minde hende om at jeg var igang med at lade som om jeg ikke var der. Og derfor naturligvis ikke kunne se mig i stand til udføre de forlangte tjenester.

Hæ hæ, vi skal nok få det sjovt de næste par år.