Familierabat ???

Hvem har dog bestemt at en familie absolut skal bestå af 2 voksne og 2 børn?

Jeg sad lige og så reklamer i tv da denne her kom på skærmen " fire glade badedage i Lalandia med familierabat" Jubii. Ikke sandt.
 Altså lige indtil speakeren siger " 3 nætter for 4 personer", og så et eller andet beløb.

Jeg synes det er skide irriterende at forlystelses ligaen i Danmark har besluttet at en rigtig familie består af 4 personer.

Men det kommer jo overhovedet ikke bag på mig. Vi har oplevet det tit.
Da vi skulle giftes ville vi gerne fejre lidt ekstra med vores unger og besluttede derfor at tage i legoland med overnatning.
Familien som den så ud da vi skulle i Legoland.

Et rigtigt familiested. Lige noget for os. Og de reklamerede med familielejligheder, så det var jo fint. Men det viste sig desværre at familielejlighederne kun kunne rumme 4 personer. Men så måtte man naturligvis også godt ha en lille én, under tre år liggende i en campingseng. De tæller åbenbart ikke som rigtige personer ;-)

Det endte med at vi måtte bestille en suite, (til 4 personer) med en ekstra opredning og en campingseng.
Og det kostede selvfølgelig pænt meget mere end en familielejlighed. Hvorfor man ikke kunne leje en familielejlighed med ekstra opredning og campingsend går over min forstand. men vi smilte og betalte og havde i øvrigt en fantastisk tur.
Kan stærkt anbefale deres morgenmadsbuffet.

Og billedet er det samme overalt i Danmark. Ved hotelbookinger, ved flyrejser, musæumsbesøg, forlystelsesparker og zoologiske haver.
Undtagen i familieparken i Nykøbing F. Der er en familie rent faktisk en familie.

Det er den også i Sverrige. I Astrid Lindgrens verden gælder familierabatten 2 voksne med op til 4 børn. Sådan var det i hvert fald da vi var der forrige år.

Her er vi næsten allesammen, efter en hård shoppedag i Prag. Alvilda ligger i maven.
Altså helt ærligt.
Der er 666.889 familier med børn i Danmark. Ud af dem har 328.956 familier 2 børn. Det vil  at der er 337.933 familier som ikke har 2 børn, men 1,3,4 eller 5 plus.
Er der mon slet ingen (undtagen familieparken i Nyk F.) som vil ha' dem som kunder? De spytter da potentielt flere kunder ud i den anden ende.

Smid lige en kommentar her nedenfor hvis du kender nogle gode steder med familierabatter for rigtige familier.


Kommentarer

  1. I havde godt nok ellers pyntet jer gevaldigt da I skulle i Legoland.

    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
  2. Sådan er det, når man skal helt til Jylland, så må man jo gøre lidt ud af det :-)Vi kommer så sjældent ud.

    SvarSlet
  3. DSB minigruppe 2 voksne og op til 4 børn (som alle er gratis og helt op til 15 år)

    SvarSlet

Send en kommentar

Send mig din kommentar, det er så dejligt at høre hvad I andre mener :-)

Populære opslag