Det var så det....

Nu er min mors hus tømt, det er gjort rent og de nye ejere overtager det i dag klokken 12.

Det har været nogle hektiske uger. Køberne ville gerne overtage så hurtigt som muligt, så der blev aftalt ca. en måned. Der indenfor skulle hun lige en tur til Hong Kong, så vi har allesammen haft rigtig travlt.

Hun har boet i huset rigtig længe, så længe som man nu har, når man flyttede ind da man fik barn, og det barn nu er 26 og nogle ganske få måneder.

Så der var mange ting som skulle sorteres, gemmes, gives væk eller kasseres. Der var ting min bror og jeg har lavet da vi var børn og der var ting som vores børn har lavet. Der var endda det håndskrevne udkast til The moodys første sang og et brev til mormor hvor der står "min mor er så dom"

8 kasser med julepynt lige fra skæve hjemmeklippede glanspapirshjerter fra 70érne til sidste års Georg Jensen samler-dims.

Fotos i kassevis, Fra mine bedsteforældres hjem og fra min onkels hjem som min mor overtog da de var væk. Der er billeder fra før krigen af folk som vi ikke har en chance for at finde ud af hvem var og der er billeder af mine bedsteforældre og af os selv som det stadig er sjovt at se på og sammenligne med billeder af børnene.

Så var det også her i forrige uge at jeg fandt ud af at min mor ejer omkring 200 tørklæder og langt over 50 par sko, selvom man må rose hende for at hun sorterede kraftigt ud i det. Og jeg troede at det var mig der var glad for den slags ting, men det er nok fordi jeg er en fattigrøv at jeg ikke når hende til knæende på det felt.

Fundet bagerst i et køkkenskab. Fint salt måske. Vi smagte ikke.

I visse køkkenskabe fandt vi højst suspekte ting. Og ting som havde udløbsdato i 1981, og så selvfølgelig ting hvorpå man ikke længere kunne læse udløbsdatoen.

Og hvad med dem her, hvad er det lige for en slags laboratoriun hun har haft gang i?

Alt i alt er det vel som det skal være.
Men det er nu alligevel lidt tankevækkende at sige farvel til sit barndomshjem. Da jeg var lille var jeg ellers godt træt af det. Det forekom mig at måtte være meget spændende at flytte. Et rigtigt eventyr. Komme et helt nyt sted hen. Nyt og spændende. Men vi flyttede aldrig.

Så dér har jeg boet i 18 år, og siden kommet på weekend og ferier... ofte.
På det seneste har vi spist aftensmad hos min mor hver onsdag fast. Så man kan ikke komme udenom at jeg har haft min gang i det hus fast og jævnligt hele mit liv.

I går gjorde vi rent og jeg tørrede vindeltrappen af. Og jeg kom til at tænke på hvor ofte jeg blev sat til at tørre den af da jeg var lille. Men jeg syntes at trinene lignede englekjoler, så jeg kunne faktisk godt li det.


Da jeg tørrede den ene vindueskarm af kom jeg i tanke om en gang hvor der ikke var nogen pakke på min pakkekalender, selvom der var på min lillebrors. Min mor sagde at julemanden formodentlig havde glemt at hænge den på men helt sikkert ville komme indenfor på vejen tilbage og sørge for det. Fedt tænkte jeg for nu er det lyst (han plejede jo altid at komme om natten) så nu kan jeg holde øje. Så jeg satte mig op på sofaens (stor rød hjørnesofa) ryglæn og stirrede ud af vinduet. Og selvom jeg var meget omhyggelig faldt jeg på et tidspunkt alligevel i søvn på sofaen. Så jeg kan jo ikke have været så gammel igen, hvis jeg stadig sov til middag. Og fandeme om han ikke havde været der da jeg vågnede. Pis!
Jeg fik en hvid bluse, den var fin, men jeg fik ikke set julemanden. Men det er nok det tætteste jeg har været på.

Men i går var det altså sidste gang vi kørte fra huset. Heldigvis er det ikke sørgeligt, kun lidt tankevækkende at noget slutter. Så det føles ok at forlade sit barndomshjem når man stadig har sine forældre.

Ps. Min mor har det også fint med det.