Familieforøgelse, igen

Så går den vilde jagt

Så er der igen sket en familieforøgelse i Mallebo. Og denne gang er det heller ikke af menneskelig karakter.

Vi er kommet i besiddelse af to små fyre, eller som vores nabo ringede og sagde, "jeg synes der går to heste og to fod skamler på jeres mark?" De omtales også som uldtotterne, men kært barn, har som bekendt mange navne og der kommer sikkert flere til efterhånden.
Imidler er de officielle kaldenavne Sune og Elvis.

Det drejer sig om to shetlandsponyer af hankøn og i omegnen af 15 år. Og jeg vil sige at dette er det bedste der er sket i vores hestehold overhovedet.
De har været her en tre ugers tid og vi er virkelig glade for dem. de er så søde og nemme. Ungerne rider, fætre og kusiner rider og kammerater rider.
Alt det vi havde drømt om med vores hestehold i forhold til familietid og børn kan lade sig gøre nu.

Derudover er jeg også kommet af med en af mine store fordomme, og det er jo altid rart. Jeg har altid troet at det var en stor misforståelse at købe shet til børn fordi de fysisk og psykisk var alt for stærke til børnene, ikke særlig samarbejdsvillige og derfor ville ende med at stå sure og ubrugelige på marken.

Sune og prinsessen

Jeg har da også mødt rigtig mange af denne slags i min barndom og stort set kun en enkelt eller to som duede til noget. (Salora og Lasse hed de, men havde ellers ikke noget med hinanden at gøre)

Og jeg vil da også tro at det stadig ikke er verdens bedste idé med børneshet hvis der ikke er nogle voksne med. Men når der er voksne med fungerer det fint. Og der har da ganske sikkert også været nogle dygtigt voksne sammen med Sune og Elvis fra starten. De er tilredne og tilkørt og har gået både et og to-spand. Og især Elvis har en meget elegant hovedstilling når han får en rytter på.

Jeg tog selvfølgelig et hav af billeder den dag de ankom. Nuttedhedsfaktoren var helt i top da vi åbnede traileren hvor de stod. Da de kom ud for rundt og undersøgte alting og de tog nogle forrygende galopture på meget korte ben op og ned ad folden. Jeg blev da også tilpas skuffet da jeg opdagede at der ikke var noget kort i kameraet. Det sad i computeren fordi en eller anden idiot velsagtens havde skrevet et blogindlæg med billeder af en kage, en baby eller et strikketøj. Hrmf!

Elvis og bonusdatteren

De opvakte og hestelovgivningskyndige læsere tænker nu sikkert at vi har for mange heste. Har vi mon nu støbt møding og har vi afløb fra stalden og des lige. Og nej- det har vi ikke. Sandheden er den at en af vore heste er rejst fra os. Ellers ville vi heller ikke have haft plads til de to fine små fyre.

Derfor er vores lille flok ved at ny etablere deres hierarki. Coco har taget chefpladsen som vi regnede med og håbede på. Hun er blid og god så det er rigtig rigtig fint. Føllet er ved at mase sig ind på andenpladsen. Der havde vi nu ellers regnet med at Sune/Elvis skulle befinde sig. Men Mira bliver bagget op af den nye chef.
Det går nemt og udramatisk for sig så der er egentlig ikke noget at klage over. Men Elvis har åbenbart den stærkeste psyke af de to små, så ham holder de lidt ude (formodentlig og forhåbentlig kun) indtil Mira ikke føler sin andenplads truet af  ham mere. Indimellem kam man se ham stå alene mens de tre andre står sammen. Men så lidt efter er det overstået og så står de enten  to og to igen eller fire står og æder af samme bunke wrap.

Så alt i alt er der kun tilbage at håbe på at den hest vi har vinket farvel til er til lige så stor gavn og glæde i sit nye hjem, som de to små fyre er her.