Smæk for skillingerne

Jeg har født barn nummer fire. Så skulle man jo tro at der ikke rigtig var mere som kunne overraske.
Man kender til det med at skulle op om natten, Man kender til det med gylp. Man kender til ømme bryster og øm lænd, ikke at der ellers er spor af sammenhæng imellem de to ting. Og man ved at man nogle dage ikke engang når at få sit morgenbad, før man går udmattet i seng.

Men denne gang er der noget der er anderledes. Faktisk har der allerede vist sig flere ting som adskiller sig fra de andre gange, men altså.

Alvilda er begyndt at savle. Det har jeg ikke oplevet før. Jo altså, hos andre folks børn, men ikke med mine egne. Hun er faktisk konstant våd ned ad hagen og på brystet.

Så er det jo godt at der er noget der hedder savlesmækker så dem skulle vi jo bare ha' en ordentlig bunke af. 50 er et passende antal mener min mand, og han må vide det han har i hvert fald før haft en savlende baby, siger han.

Min mor forærede os nogle fine nogle i bandanaform og med fleece på indersiden så intet kunne trænge igennem. Men da jeg kom ud i den lokale børnetøjsbutik for at købe flere af dem opdagede jeg at de koste mellem 25 og 30 kr. stykket. Hvilket ganske sikkert er rimeligt nok, men altså for meget i forhold til vores økonomi, hvis man skal ha' rigtig mange.

Så det blev indledningen til en meget spændende og sindsoprivende undersøgelse: Hvor får man egentlig mest smæk for skillingerne.

Det har jeg brugt et par dage på. Jeg har pløjet to byer igennem ved dag og afsøgt nettet ved nat.
Er hun blevet skør? Vil nogen måske spørge, og det er jeg måske. Jeg hørte i hvertfalt faderen mumle noget om barselskuller til Alvilda forleden.

Men der kommer jo et tidspunkt i enhver barselskvindes liv hvor det går op for hende at værterne på morgen-tv ikke er hendes bedste venner i virkeligheden, og så kan man jo lige så godt bruge sin tid på noget andet.

Jeg gik altså grueligt meget igennem og var i et hav af butikker, både supermarkeder og børnetøjsbutikker, og længe så det ud til at 3 for 50 var standarten. Hvis det ikke var stykpris 25-30.

Men så endelig i Kvickly Eksta- de havde også 3 for 50 i en fesen babylyserød, men det er ikke noget for en dame med temperament som Alvilda. Men altså dér, på en hylde væk fra det andet babytøj og nærmest lidt gemt, fandt jeg savlesmækker til 9.95 i klare lækre farver. Oven i købet var der tilbud, 3 for 20.


Missionen var kronet med held, men jeg giver ikke op så let. Jeg manglede endnu et par steder på min liste.
Tøj og sko havde en pakke med 10 for 60. Men man kunne kun vælge mellem drenge og pige pakken.
Og rigtig gættet - alt i fesen lyserød. De virkede også meget tynde i det. Hvorimod der var noget mere gods i Brugsens.


Konklusionen må altså blive at de lækreste smækker er dem med fleece på bagsiden (fra børnetøjsbutikker, Super Bedst har dem også men de er ikke nær så lækre men lige så dyre) i stedet for polyestermembran indeni. Og på andenpladsen brugsens med polyestermembran.
De billigste smækker fås i Tøj og Sko, men de er ikke særlig lækre



De billigste i den lidt mere fancy ende har jeg fundet hos Ohminus netshop. 20 kr pr. stk.og så passer de til resten af deres babyserie. Dog kan jeg endnu ikke udtale mig om kvaliteten. Jeg har i en sen nattetime bestilt en i hver farve men de er endnu ikke kommet.

Dertil kommer diverse firmaer som tilbyder smækker (og alt muligt andet) med navn på. Jeps der er masser derude.

Kommentarer

Populære opslag