Op på hesten

Så var jeg, for første gang siden bækkensmerter og kejsersnit, oppe på en hest.
Det kunne være sjovt og det passede lige at gøre det i dag. Så en smule modgang lader man sig ikke slå ud af.

Min hjælm var ikke at finde nogen steder. Så hvad gør en klog? På med sønnens skaterhjælm. Den var godt nok blå, og det i en meget skærende nuance. Men den var lige ved hånden.

Støvler, lad mig se støvler... argh støvler.... bom, bom, bom. Hvor er de nu henne, nå på med et par kondisko. Og så afsted


Longering gik fuldstændig gnidningsfrit. Hesten var temmelig ivrig og ville gerne lave noget. Men ret hurtigt efter opsidning, ville den også bestemme i hvilken retning vi skulle bevæge os. Den valgte så det gode gamle Michael Jackson trick. Altså- den begyndte at moonwalke....baglæns.

Men man må sige at den også havde sit at tænke på, for føllet stod i stalden og kaldte. Efter kort tid blev vi dog enige og det hele endte i succes. En lillebitte skridttur. Men det var nok for den dag. Både for hest og rytter.

Der blev ikke taget billeder ved denne lejlighed, men det er vist godt det samme. Vi var nok et ømt syn. Men her er et billede af hesten fra i lørdags. Ser jeg mon tyk ud, med den man?