At ringe til politiet.
Min søde store pige, på 12, går til violin om torsdagen.
I går gik hun gennem byen for at komme til undervisning da hun ser en mand opføre sig underligt. Hun siger at hun mener han var fuld.
I hvert fald går han rundt ude på vejen og ser ud til at være til fare for sig selv.
En gruppe andre børn, i nærheden, er også opmærksomme på ham og fortæller at de har prøvet at ringe til politien, men ikke kunne komme igennem.
Min datter mener også at denne stuation kræver at man viser samfundssind, så hun ringer til alarmcentralen fra sin mobiltelefon. Alarmcentralen henviser hende til 114 og er, så vidt jeg har forstået, så venlige at stille hende om.
Hun kommer også igennem, men bliver bedt om at trykke 1 hvis hun vil anmelde et indbrud, 2 hvis hun vil...osv, osv
Så mistede hun forståeligt nok modet, lagde på og skyndte sig videre til undervisning.
I dag har jeg så læst at en mand, lidt senere i går, blev overmandet af forbipaserende vidner da han truede en gruppe børn med en kniv. Tid og sted passer, men derudover kan jeg naturligvis ikke vide om der er tale om den samme mand.
Det er selvfølgelig meget skræmmende, hvis og såfremt, men jeg synes at det er mindst lige så skræmmende at man ikke kan få hjælp når man har brug for det. At det skal være så svært at en 12-årig med et ellers godt omløb i hovedet ikke magter det.
Hun har selvfølgelig været i tvivl om hvad hun skulle taste. Hun havde ikke haft indbrud, der var ingen tast til mænd med underlig opførsel og hvad mon de egentlig mener med personlig betjening?
Det jeg mener er: hvorfor kan man dog ikke komme til at tale med et levende menneske uden først at taste det rigtige tal, når det virkelig brænder på.
Søres Korshøj har skrevet en sang om netop det og jeg har fundet den, til jer, i en live udgave.
Hav en smule tålmodighed. Sangen begynder først 3 min. inde i klippet. De første 3 min. er Sørens oplæg til sangen , og der er lyden ikke videre god. Men sangen er god og udtrykker klart hvad jeg mener.
Servicesangen
I går gik hun gennem byen for at komme til undervisning da hun ser en mand opføre sig underligt. Hun siger at hun mener han var fuld.
I hvert fald går han rundt ude på vejen og ser ud til at være til fare for sig selv.
En gruppe andre børn, i nærheden, er også opmærksomme på ham og fortæller at de har prøvet at ringe til politien, men ikke kunne komme igennem.
Min datter mener også at denne stuation kræver at man viser samfundssind, så hun ringer til alarmcentralen fra sin mobiltelefon. Alarmcentralen henviser hende til 114 og er, så vidt jeg har forstået, så venlige at stille hende om.
Hun kommer også igennem, men bliver bedt om at trykke 1 hvis hun vil anmelde et indbrud, 2 hvis hun vil...osv, osv
Så mistede hun forståeligt nok modet, lagde på og skyndte sig videre til undervisning.
I dag har jeg så læst at en mand, lidt senere i går, blev overmandet af forbipaserende vidner da han truede en gruppe børn med en kniv. Tid og sted passer, men derudover kan jeg naturligvis ikke vide om der er tale om den samme mand.
Det er selvfølgelig meget skræmmende, hvis og såfremt, men jeg synes at det er mindst lige så skræmmende at man ikke kan få hjælp når man har brug for det. At det skal være så svært at en 12-årig med et ellers godt omløb i hovedet ikke magter det.
Hun har selvfølgelig været i tvivl om hvad hun skulle taste. Hun havde ikke haft indbrud, der var ingen tast til mænd med underlig opførsel og hvad mon de egentlig mener med personlig betjening?
Det jeg mener er: hvorfor kan man dog ikke komme til at tale med et levende menneske uden først at taste det rigtige tal, når det virkelig brænder på.
Søres Korshøj har skrevet en sang om netop det og jeg har fundet den, til jer, i en live udgave.
Hav en smule tålmodighed. Sangen begynder først 3 min. inde i klippet. De første 3 min. er Sørens oplæg til sangen , og der er lyden ikke videre god. Men sangen er god og udtrykker klart hvad jeg mener.
Servicesangen
Kommentarer
Send en kommentar
Send mig din kommentar, det er så dejligt at høre hvad I andre mener :-)