Baby med bavian-bagdel

Så har jeg igen begået en af de dér onde og uansvarlige ting overfor barnet. Så nu er der nok snart nogen der ringer til kommunen. Nej det er der nok alligevel ikke, for det endte godt.

I sin tid da vi skulle starte op med stofbleer vidste vi jo ikke en dyt om det, og jeg havde derfor læst en masse om emnet. Men som med alt andet er der selvfølgelig, også her, delte meninger.


Delte meninger om snart sagt hvad som helst, men lige nu og her, i dette indlæg, handler det om hvilket materiale der skal være inderst mod barnets hud. Jeg valgte at prøve lidt af hvert og bestilte en startpakke med indersider af henholdsvis microfleece og bommuldsvelour, halvt af hver.

Jeg fandt hurtigt ud af at vi her i familien foretrak væske transporterende microfleece.

I forgårs lagde den lille dame  sig til at sove før beregnet, fik derfor ikke den sædvanlige sidste aftenskifter (  til Imse Vimse AIO ) og endte med at ligge natten igennem med en bommuldsble.

I går morges så hendes "royal heiny" aldeles forskrækkelig ud. Rødskjoldet med flere plamager som så ud som om de kunne blive til hudløshed hvornår det skulle være. Altså, en bagdel som hos en bavian og som uværgeligt ville blive til en ordentlig omgang RR.( rød røv ) RR af den smertefulde kaliber, og som det, i følge min erfaring fra tidligere, tager dagevis at komme af med, selv med hjælpemidler som føntørrer, zinksalve og kogte klude.

Øv- tænkte jeg, vaskede barnet med sæbe, smurte med bepanthol (noget nyt og revolutionerende noget som har hugget zinksalvens job) og proppede hende i en microfiber ble.

Da jeg tog den af var det væk... De værste plamager var reduceret til tørre pletter, men ellers var det væk.
Jeg er slagen af forundring, som man siger. Måske burde jeg sige  be-undring i stedet. Det er sgu' smart.

Det er jo de samme materialer som bruges i sportstøj for at transportere sved væk, det er jeg med på. Og jeg har også dækner til hestene som fungerer sådan. Men jeg havde da ikke et øjeblik drømt om at det var så effektivt.

Selvfølgelig er det huden selv der heler og det kan den jo ikke når den hele tiden er fugtig.
Tis-transporterende... genialt, det ka' vi li, og det virker.
Ih hvor er jeg altså endnu mere glad for vores bleer.

Kommentarer

Populære opslag