onsdag den 28. september 2011

Græskar/æble-marmelade

Jeg har allerede skrevet om brombær og æbler, som denne årstid, på skønneste vis, er storleverandør af.
Men så er der jo også græskarene. Som findes i alle mulige og umulige farver og former.

Jeg kan huske at min farmor dyrkede "pyntegræskar" da jeg var lille. De kunne ikke spises men lå, som stilleben, i månedsvis rundt omkring. Også hos os andre.
Der var også græskar i pynten ved vores bryllup, sammen med lyng.. Nærliggende da jeg var i grøn kjole med orange buket, og vi blev gift i oktober.

Og selvom de store orange græskar ikke oprindelig er danske, men mest noget vi kender fra amerikanske film og tegnefilm, kan de sagtens dyrkes. Og man kan lave mange skønne ting af dem.
Jeg har igen været heldig at få et. Jeg har ingen køkkenhave og ingen evner overhovedet i den retning.

Forleden fik vi den smukkeste græskarsuppe hos mine svigerforældre. Og hvad der er nok så vigtigt, den var også særdeles velsmagende.

Jeg har lavet græskar/æble-marmelade. Og den skal får i her.




  • 1,2 kg rent græskarkød
  • 1 kg æbler
  • 1 kg sukker
  •  ca ½ liter vand
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk ingefær
  • 4 nelliker
  • 2 tsk atamon









Kog frugten i vandet til det er mørt. Ca. ½ time. Tilsæt så sukker og kryderier og  lad det simre lidt. ca 10 min. Fisk nellikerne op og det hele får en tur med stavblenderen. Tilsæt atamon og hæld marmeladen på skollede og (atamon)skyllede glas.

Det smager ganske enkelt så englene synger. Meget apropos. Får der har en dejlig rund og fyldig juleagtig smag. En god og lækker måde at starte efteråret på.

Opskriften er stærkt inspireret af tørsleffs opskrift, men med ganske få modifikationer.




tirsdag den 27. september 2011

Tæpper på den virkelig hurtige måde.

 Så blev der købt lidt forskelligt ind til camouflage-departementet. Camouflage-departementet er den afdeling i husholdningen som står for, så behændigt som muligt, at skjule det faktum at vores hus er gammelt og skævt samt at visse af vore (kære gamle) ting har set bedre dage.

Jeg har foreløbig købt ind til to fleecetæpper samt en milion puder til stuen. Jeg vil også gerne have et eller to quiltede vattæpper, men de må komme senere.

Så er det nu man kan spørge sig selv om det er nogen god idé at sy fleecetæpper til sin stue. Dem kan man jo få smidt i nakken til ingen penge alle steder.
Og det er da også rigtigt, men af flere årsager har jeg nu alligevel valgt at lave dem selv.

For det første er der jo glæden ved at lave dem. Det kan man læse om her.
For det andet får jeg dem nøjagtig som jeg vil ha den, farver, form, størrelse osv. Og der var lige et par ting som jeg gerne ville ha,  men som jeg ikke lige kan hente i Jysk.

Jeg har lavet tæpperne 2 meter lange i stedet for det almindelige 180 cm. Så kan der sidder 3-4 unger unger ét tæppe, i sofaen, og se Disney. Eller der kan ligge en meget lang mand undet tæppet uden at tæerne stikker ud. Når han f.eks ser Star Trek. Også i det tilfælde at filmen skulle blive så uhyggelig, at han eventuelt skulle få brug for at hive tæppet op foran øjnene.

Jeg har også valgt at kante dem med et kantebånd, lavet af det stof der er indkøbt til puder. Men der er jo flere muligheder. Fleecetæpper er jo virkelig taknemmelige. Man kan nøjes med at klippe frynser i enderne. Eller man kan sy kanten rundt med grove tæppesting.

At kante tæpperne giver dem en smule tyngde og det kan jeg godt li. Og det er også en fin "finish" at kanterne er af samme stof, som puderne.

Da kantning var valgt fremfor frynser eller tæppesting var den næste hurdle at lave 12 meter kantebånd.......

 Just kidding. Det kunne jeg aldrig drømme om. Så jeg fandt endnu engang min gode gamle ven, linnings-vliseline, frem. Den kan man altid stole på. Den har jeg brugt  til rigtig mange ting. Taskehanke, forklæde bændler, lindinger og kanter og meget andet.

Stryg det på stoffet og klip uden om det. Så let som at klø sig i nakken. Vliselinen er ferforeret, så den skal bare foldes efter perforeringerne og presses.
Voila....kantebånd i oversize.

Så er det bare om at få syet dem på. Det tager ikke ret lang tid og så har man eksklusive og unikke tæpper til sin stue. Eller børneværelser, soveværelse, gæsteværelse, hundehus.... what evet .

Pointen er, det er nemt og hurtigt men stadig sjovt og tilfredsstillende at lave dem og bruge dem bagefter..



mandag den 26. september 2011

Æbler, og dimsen til at skrælle dem med

Jeg har fået mig et nyt agregat.

En æbleskræller... med håndsving. Den skræller, deler og fjerner kærnehus på en og samme gang. Og den er rygende effektiv. Især fordi ungerne synes at det er top-skægt at bruge den.
De skiftes til at tage ture på den, så det tog i omegnen af et par timer at ordne og pakke ti kilo æbler sidste weekend.

Til gengæld tog det i omegnen af ingen tid at spise de første par kilo af dem allerede samme weekend. Vi kan nemlig godt li' æblekage herhjemme. Det er en rigtig dejlig og kærkommen gammel kending, på denne årstid.

Vi har fået det to gange allerede., og prinsessen har bestilte også æblekage sammen med sin lagkage i lørdags.

Jeg har også allerede lavet to gange marmelade med æbler.

Men min store drøm er at lave most.

Desværre er vores æbletræer gået ud. Men jeg har fået et nyt i fødselsdagsgave. Så nu skal det bare lige blive stort.
Men jeg fik lov at hente skønne æbler hos mine svigerforældres naboer og jeg har endnu en æbleaftale hos en sød pige jeg kender.

Men det er ikke nær nok til most. Der skal kassevis til. Men det er heldigvis nok til marmelade, grød og mos. Uhmmm.


Her er den skønne skræller i aktion. Den kan i øvrigt også lade være med at skrælle og nøjes med at skære. Og den kan også ordne kartofler. Måske er det sådan mænd har det når de får benzindrevne haveredskaber??

torsdag den 22. september 2011

Alt er relativt



Hmm. Jeg har ellers hørt at alting går hurtigere og mere effektivt når man bruger en pc.
Men se lige nærmere på dette skærmbillede.

onsdag den 21. september 2011

Politiker aspiranter

To piger skulle med ud og fodre heste. Og der står vand på folden.

Når man skal hjælpe med hestene og der står vand på folden kan det ske at man hænger fast med sin gummistøvle.

Når man hjælper med heste i en våd fold og ens gummistøvle sidder fast må man ha' hjælp af sin søster til at komme fri.

Når man hjælper med heste i vådt føre og skal hjælpe sin søster, hvis gummistøvle sidder fast, kan det ske at man kommer til at kaste en  lille bitte smule mudder på hende.

Kun en ganske lille bitte smule, men det er nok. Så er mudderkastningen allerede i gang.




Efter at have hældt vand ud af støvlerne, måtte alle beklædningsgenstande vrides og lægges i vasketøjskurven ude på trappestenen. Tøjet røg direkte i vaskeren og pigerne røg direkte i bad.

Prinsessen har fødselsdag

Prinsessen bliver 7 år i dag.
Og gik i morges af sted med en drømmekage med slikkepinde i, under armen.


tirsdag den 20. september 2011

Opskrifter

Som tidligere nævnt har jeg oprettet en side hvor der findes links til de indlæg som indeholder opskrifter, vejledninger og gode råd til stort og småt, vådt og tørt i køkkenregi.

Altså sådan ca. en lille opskriftssamling.

Imidlertid har det været svært for nogle at finde dertil. Derfor har siden nu skiftet navn fra Lækkert til det mere prosaiske Fra køkkenet.


Du finder fanen øverst på siden. God fornøjelse.

Husmoderens travle dag

Nogle dage vågner man/jeg med en boblende følelse af energi.
Sådan en dag var det for mig i går. Så jeg var fuld af planer om ting jeg godt lige ville nå. Og det endte med at listen blev ret lang.

Jeg ville gerne lige lave
  • ungenes yndlingsmarmelade
  • æble/græskarmarmelade
  • rugbrødsdej
  • en gang gode grovboller
  • tæpper til stuen
  • puder til stuen
  • lægge vasketøj på plads
Hvis jeg nu påstår at det var lysten til at skabe noget, jeg var opfyldt af, da jeg vågnede, så kan i selv gætte hvad der var den laveste prioritering.

Og alt dette skulle jo naturligvis foregå mens babyen sov.

Allerede før morgenmaden satte jeg MORSYLTETØJ, som det hedder herhjemme, over. Det er ganske almindelig jordbærsyltetøj det drejer sig om, men børnene synes at det er det ypperligste.

En pose frosne jordbær, halvt så meget sukker og så ned i bagemaskinen på program 9. Så er den i vinkel. En time efter rørte jeg lidt kartoffelmel i og så var den ged barberet.

Så lavede jeg rugbrødsdej, og æble/græskar marmelade hurtigt efter hinanden og i pauserne, altså mens frugten bare kogte fik jeg vasketøjsbunkerne af vejen.

Disse var kun med på listen for at give plads på bordet til fremstilling af tæpper og puder til stuen. Det er hverken særlig spændende eller tilfredsstillende for ens skabertrang at lægge vasketøj på plads.

Nu var babyen imidlertid vågnet så de næste timer gik med babymad, bleskift og almindelig hygge.
Da hun  sov igen var tiden inde til næste skridt i den store plan...håndarbejde.

Men efter et eneste blik på køkkenet blev jeg klar over at noget måtte gøres.
Der var ikke en eneste ren plet på køkkenbordet.De fleste gryder, skåle, måleagregater og skeer havde været i brug. Græskarskræller stod i en skål på bordet.
Marmelade var dryppet ned på bordet under operationen med at hælde det på glas osv. osv.
Desværre har jeg ikke et billede af opvasken, det er jo ret sjældent at man ønsker at forevige den slags.


Det må bestemt være fordi jeg var så opfyldt af min skabertrang tror jeg. Jo, det var det helt bestemt. Normalt kan jeg nemlig sagtens lave 3 lagkager, 50 boller og en gang morsyltetøj på en formiddag, uden at det går ud over køkkenet i nævneværdig grad. No big deal, det gør jeg da hver gang vi har fødselsdag og det har vi jo forholdsvis ofte, derved at vi jo er 7 i familien.

 I øvrigt igen på lørdag. Prinsessen har fødselsdag i morgen, hvilket betyder at der er morgenfødselsdag her hjemme før skole. Drømmekage med slikkepinde til skolebrug, og flødeboller til spejderne om eftermiddagen. På lørdag bliver vi en en 25-30 stykker. Altid hyggeligt.

I går endte det med at babys eftermiddagslur for mit vedkommende stod på oprydning og rengøring af køkken. Samt tømning og fyldning af opvaskemaskine adskillige gange.

Nå- men jeg nåede da også bollerne.

Og kan i dag se frem til at sy lidt. Køkkenet er jo pænt og rent.

søndag den 18. september 2011

Er jeg mon voksen nu?

Så har familien igen optaget et nyt medlem.
Og nej, det er ikke et dyr denne gang. Selvom guderne (dem alle sammen) skal vide at det sker ret ofte.

Det er en Citroen, C3, for at være nøjagtig. Efter megen og moden overvejelse faldt valget ud til franskmændendes fordel. Og når jeg lægger alt det til side med at jeg ikke gider at bruge penge på en bil og at ikke alle kan være i den samtidig, så er det en feeed bil.

Det er en meget klog mand som lader konen vælge farven på bilen. Det giver et lille skub til ejerskabsfølelsen. Det er (også) MIN bil,  en damebil. Og da vi jo er flest damer i denne familie er det måske meget passende.(bortset fra at jeg vist ikke rigtigt anses for at være en dame)
 Jeg synes i øvrigt at alt det der metallak er meget trættende og kønsløst. Næh.. må jeg så be' om gletcher-hvid. Smukt, stilren, praktisk, sart i det ydre men sprængfyldt med power indvendig. Kort sagt: Dameagtig.

Bilen har alle mulige finurligheder som jeg aldrig før har været i nærheden af, men som lyder meget moderne og ungdommeligt. og sidst men ikke mindst meget udenlandsk. Jeg far f.eks fået cruise control og air condition. Jeg har naturligvis også air bags og isofix. Og ikke mindre end 4 pind-dimser ved rattet hvor den kun plejer at være to. Afdugning af sidespejle og varme i sæderne er en selvfølge og så har jeg har også en lille sølvfarvet dimmerlimmer som kan sprøjte parfume ud i bilen i den mængde og styrke man ønsker..... Hva'be har.


Og ligesom på film stod bilen, den lille fine bil, indenfor da jeg kom for at hente den. Hvor vildt og luksusagtigt er det lige. Den flinke mand i forretningen virkede en smule forundret da jeg lige skulle tage billeder. Men helt ærligt. Hvornår kommer jeg til at prøve det igen, at gå ind i en butik og shoppe en bil?
Og himmelvendte øjne og det dybe suk...."Kvinder," kan jeg godt leve med. Faktisk tog han det ganske pænt. Og var flink hele vejen igennem.

Nu har jeg så leget lidt med mit nye legetøj. Cruise control er sgu' smart. Lige noget for mig. En smart gadget som, rent faktisk, gør noget for mig som jeg har brug for. Den holder farten inden for det lovlige og den sparer brændstof. Indtil videre synes jeg ikke den er svær at bruge og det bliver vel andnu nemmere når det kommer ind på rygmarven.

Til gengæld har jeg meget på fornemmelsen at air condition og mig ikke bliver perlevenner. Air condition i sig selv er jo en udemærket tanke, men det er bare ærgerligt at det kræver at man kører med lukkede vinduer.
Særdeles ufedt. Når det er sommer elsker jeg simpelthen at rulle vinduerne ned og køre med armen i karmen og vind i håret . Så den får jeg nok ikke meget brug for.

Men det store spørgsmål er om man så er rigtig voksen. når man har prøvet at købe en ny bil?

lørdag den 17. september 2011

Sikke en fest...

Surprise, surprice, det har været valgdag.

Jeg havde  meldt Alvilda og mig selv som indsamlere for SOS-børnebyerne.
Og det er altså noget enhver burde onde sig selv.

Måske har jeg ikke netop indsamlet en formue, men jeg, og ikke mindst Alvilda, har været i snak med et hav af forskellige mennesker. Unge, gamle, sjove, sure, søde og også et par stykker som jeg vil betegne som højst ejendommelige. Og ikke et øje var tørt når hun raslede med bøssen for sine små grand-grand-grand-fætre og kusiner i Rwanda.




Jeg fik også forevist Danmarks mest avancerede kondicykel som findes i det fitness-center, som skal åbne senere på året, ved det valgsted, hvor jeg samlede ind. Når nu både jeg og fitness manden havde al tid i verden, mellem "kunderne" så kunne jeg jo lige så godt se på løjerne.

Smart cykel med en skærm foran styret. Så kan man vælge f.eks en etappe fra tour de france, og så viser skærmen hvor man kører. Meget sjovt. Man kunne også køre i Sydafrika, og der er vist ret fladt så det ville nok mere være noget for mig.

De valgtilforordnede bød på chokolade, vi hilste på en enkelt politiker, og alt i alt var der en top-positiv stemning på valgstedet.

På vejen hjem gik jeg til bageren og købte en valgkage med rød glasur.
Jeg havde nemlig besluttet at børnene skulle have lov at være med til den bitre ende eller til de faldt i søvn. De kan lige så godt lære det.

Jeg husker også fra min egen barndom at valgdag var en festdag. Og det håber jeg da, at jeg kan formidle videre.

 Og så var der ellers dømt kage, hygge og valg- thriller den halve nat. Men det endte jo heldigvis godt til sidst, så vi forhåbentlig kan sove roligt og leve med os selv fremover.

Måske kunne valgresultatet godt have været bedre, med jeg havde sgu' en fantastisk dag.

onsdag den 14. september 2011

Rødt tema


I valgkapens begyndelse besluttede jeg mig for at jeg hver dag ville poste et billede af en rød ting.
Det er mit beskedne bidrag til valgkampen.

Jeg har nemlig ikke rigtig ordene i min magt inden for dette emne. Eller måske er det snarere fordi jeg synes at det er så uhyre vigtigt at jeg synes alt hvad jeg har at sige virker som de rene banaliteter.

Men som sagt er der jo flere måder at gøre opmærksom på sit budskab på.

I dag kørte jeg f.eks forbi et hus på vejen til Maribo. Jeg har længe set at billedet ovenfor sad i vinduet i huset. I dag var der stillet en gammelt ramboneret busskur op i haven. I skuret var placeret et par stole og et maleri hang på vægen. Oven over skuret, som manglede væg i hele fronten (det var et af de her gamle bobleformede i grå glasfiber) Var placeret et skilt hvorpå der stod "Sådan er vi mange der kommer til at bo, hvis det fortsætter med Løkke og co." Og hvor er så ens kamera, når man har brug for det?

Det var også en måde at tilkendegive et standpunkt.

I får lige alle billederne igen og så håber så inderligt at folk må tænke på børnene i institutioner, som behøver uddannet personale. På børnene i skolerne, som mangler bøger. På de unge under uddannelse, som mangler SU. På de gamle, som mangler hvad somhelst som hører til en værdig alderdom. Når de skal bestemme i morgen.

Man kunne også tænke lidt over hvad det betyder når nogen påstår at ville "gøre noget for miljøet" men samtidig sætter prisen på offentlig transport op....flere gange. Eller at man vil sørge for at de unge får uddannelse og samtidig skærer i SU.
V- for varig velfærd. Gad vide om de ikke selv skammer sig?

Nå så løb det alligevel af med mig. Slut herfra, som sagt.

















En forglemmelse



Hmm. Må skynde mig at beklage og fortælle at jeg lige har glemt at nævne at Lys over Lolland er meget, meget mere end en kunstudstilling. Hen over ugen er der andre mange former for kunst at se. Men de passe ikke lige ind i den travle børnefamilie. Så vi må vente med det til det er mere passende.

Der har f.eks været open air koncerter, madkunst med mesterkokke, fortælleaftener , rundvisninger forskellige, stand up show og meget andet.

Det oprindelige/rigtige indlæg om Lys over Lolland kan ses her og det er altså et godt indlæg.

mandag den 12. september 2011

(Rødt) Kryds

På torsdag, på torsdag, på torsdag....

Dengang jeg var lille glædede jeg mig altid rigtig meget til min fødselsdag. Altså sådan helt ustyrligt meget.  Jeg tror godt I kender det hvis I altså kan huske det. Der var noget magisk over denne dag.
 Alt kunne ske.

Jeg troede hver eneste år at netop dette ville være året hvor en pony dukkede ud af det blå på min fødselsdag.

Men hen over årene er det blegnet en lille smule, ligesom så mange andre ting.

Jeg glæder mig stadig til min fødselsdag, rigtig meget endda. Men det er på en anden måde. Nu glæder jeg mig til at være sammen med venner og familie.  Og til at beværte, dem jeg holder af, med mad og dejlig kage.
Man kan næsten sige at det er på en mere rolig og behersket måde.

Og som sagt er der flere eksempler på det samme. Julen for at nævne en.

Men der findes situationer, hvor det forholder sig omvendt. Og sådan en er valgdag.

Jeg glæder mig helt vildt til på torsdag. Og ligesom med min fødselsdag dengang, nede i 70'erne, så er valgdagen, en magisk dag, hvor alt kan ske. Alt kan falde på plads, og alting blive vendt til det bedre.

Og nøjagtig ligesom med min barndoms fødselsdage kan de ske at jeg går skuffet i seng når det hele er overstået. Heller ikke denne gang skete det... Magien udeblev og alt er stadig ved det gamle.

Disse kedelige erfaringer kan dog på ingen måde forhindre at jeg nu igen har skruet fuldstændig op for forventningerne. Jeg regner bestemt med en fest.

søndag den 11. september 2011

Lys over Lolland

Så er der igen LYS OVER LOLLAND.

Det var naturligvis min mening, som en service og opfordring til jer, at poste dette allerede i søndags lige efter hjemkomsten, men selvom jeg har mange talenter så er teknisk forståelse ikke en af af dem.

Så er det jo godt at min mand kan alt, så nu har han fisket billederne ud af mobiltelefonen. Og i kan godt nå det endnu udstillingen varer indtil på lørdag d. 17/9.

Nå, men det var så alle undskyldningerne. Nu til det egentlige indlæg.

Lys over Lolland afholdes i år for 10. år i træk og vi talte lidt om det og nåede frem til at det var 5. gang vi var afsted med ungerne. Og der er en god grund til at vi hvert år prioriterer at komme afsted selvom udstillingen kun varer en uge, og det kan være svært at finde tiden i en travl families hverdag.

Men det er altså meget fantastisk. Lys over Lolland er en kunstudstilling af meget høj kvalitet.

Hen over årene har lokaliteterne været forskellige men det er altid lykkedes at integrere lokaler, omgivelser og kunst på en yderst virkningsfuld måde.

Vi har været på Oreby slot hvor også parken var inddraget. Vi har været på Dan-hotel hvor værelser var omskabt til værker, og de sidste to år har vi været på Højbygård papirfabrik. Hvor min morfar var smøremand hele min barndom og hvor min oldefar før ham fik klemt fingrene af i papirvalsen.(Man er vel et ægte arbejderbarn.) Og sidst men ikke mindst, hvor de forladte fabrikshaller har dannet rammen om f.eks. fantastiske installationer.

I år var temaet scenografi, hvilket jo også betyder kostumer. Så det var jo en ren fryd for en håndarbejdstosse som mig, som oven i købet altid har været sikker på at jeg blev forbyttet som baby og i virkeligheden er en prinsesse. Som i sagens natur burde bo på et slot og gå i store balkjoler hver dag.
For sådan en er Jean Voigt's kjoler og Zarah dittos smykker jo kræs.

Børnene nyder det også og glæder sig hvert år. Og slæber efterfølgende foldere, plakater og programmer hjem i store mængder. Dem kan vi så nyde indtil næste år.

Mormor og The Moody ser på kunst
Det er selvfølgelig meget forskelligt hvordan børnene går til værker og hvad de får ud af det. De to ældste piger er begyndt at stille spørgsmål og diskuterer værkerne med os. Sønnike og den lille pige vil hellere løbe det hele hurtigt igennem og spotte de sjove ting. F.eks var der i år levende kakkelakker i et af værkerne. De gjorde lykke.

Et øjeblik med ophøjet ro. Man tog plads i en god stol med høreværn på
Der plejer at være et børneområde hvor ungerne kan udfolde sig enten kunstnerisk eller de kan lege. Det var der ikke i år, men jeg håber ikke at det er permanent. For det er også noget de har set frem til hvert år. Hvad mon vi kan "lege" i år. I Rødbyhavn var "havneinspektørens kontor" indrettet til børnene. Der var også en afdeling med hittegodt hvor historien bag hver effekt kunne læses i en bog. Det var meget spændende.
På oreby slot kunne man naturligvis iklæde sig passende kostumer og man kunne også møde herren og fruen anno 1850 rundt omkring i stuerne og gemakkerne.

Vi brugte søndag eftermiddag sammen med farfar, farmor, mormor og en enkelt fætter.










Det kan klart anbefales. Se mere på TV2 øst ved at klikke på linket nedenfor

Lys over Lolland TV2 ØST