Hvor man end sig vender hen...

 Det er helt vildt. Vejen til Mallebo blomstrer. Og når man lige lægger sig på græsset for at lade Alvilda kravle på sig kigger man lige op i de storblomstrene mirabelletræer. Himlen blomstrer altså også.


Hortensiaerne og roserne i bryllupsdagsbedet 2009 har fået svedet alle skudene af den sene aprilfrost. De skal dog nok komme efter det. De gule bunddækkejordbær i bedet har bredt sig fint og bliver stadig ved. De blomstrer allerede og bliver ved til det bliver frost.De står godt i farven til mælkebøtterne uden for bedet. Her kommer senere lyserøde blomster i tusindtal også helt frem til frosten.
Mit staudebed er efterårsblomstrene. Men stauderne er begyndt at skyde i vejret og bedet står nu fantastisk flot med gule og lilla/hvide tulipaner. Stauderne har vi endnu aldrig set da det hele blev skudt i gang sidste efterår. Vi glæder os til det.

 Når man vender ryggen til stauderne ser man lige 4 hvide rododendron. Bag ved dem står 5 røde som endnu ikke er sprunget ud.

Ved gårdspladsen er mit nye sommerbed. Bryllupsdagsbed 2011. Det ser lidt nøgent ud, men det er jo heller ikke sommer endnu. Nede i den lune jord ligger 300 blomsterløg. Vi har store forventninger om meterhøje og farverige blomster. Endnu har vi ikke observeret nogen aktivitet over jordoverfladen. Men klematisen som gror op ad rødtjørnen skyder til gengæld, hvad der ligner, flere centimeter om dagen.

Kommentarer

  1. åh... jeg har plantet og plantet oppe ad vejen - det ser stadig dejligt ud, så skønt at andre nyder det. knus Jane

    SvarSlet
  2. Jo, du kan tro vi nyder det. Nu er vi ved at plante træer langs vejen også. Indtil videre står der fem æbletræer . Det bliver så fint. Kh Malene

    SvarSlet

Send en kommentar

Send mig din kommentar, det er så dejligt at høre hvad I andre mener :-)

Populære opslag