En husmoder aften... med pizza og pop-corn

Nu sker der igen noget på Lolland. Men det kommer vel næppe bag på nogen (af de lokale) at der er marked i Døllefjelde.

Det kører efterhånden helt godt for dem med hensyn til underholdning og events. (sagt på jysk) Og jeg kender da også en hel del som var afsted til åbningskoncert i går og endnu flere som fester med De Glade Sømænd i aften.

Faktisk nærmest alle jeg kender...., undtagen mig. Jeg er i stedet den som i aften passer alle børn i verden.
Mine egne (undtagen The Moody, som besøger en veninde i Kbh.) og min brors.
Min søde mand er på arbejde indtil 23, så jeg er den heldige vinder af 6 børn mellem 1 og 11.

Under aftensmaden blev der diskuteret livligt. Man ville se en film. Den voksne plejer ellers ikke at være pessimist men udtrykte dog tvivl om hvorvidt det ville være muligt at finde en som alle kunne blive enige om.

Bonusdatteren ville se en kærlighedsfilm og niecen hoppede straks med på det hold. Sønnen ville se en tegnefilm og den idé var nevøen straks med på. Prinsessen på 7 ville derimod se en voldsfilm. Hun mener en voldsom film, altså action. (i stil med Rejsen til jordens indre, Kasper- det venlige spøgelse og lign.)

Planen syntes dødsdømt på forhånd, indtil nevøen fandt løsningen. Hvad med en voldelig tegnefilm med en lille smule kærlighed. der blev nikket rundt om bordet.
Men ak- sådan en fandtes ikke i vores samling. Så det blev til 2 film.
Bonusdatter og niece valgte French Kiss og resten fandt De Utrolige (en voldsom tegnefilm, så det passede jo lige)

Tja...alle børn fodret og fældet. Alle venner, bekendte og familie fester med De Glade Sømænd. Manden arbejder.

Hvad kan jeg så lave?



Jeg kan spise nachos og så kan jeg strikke et hav.
 Bølger til bonusdatteren er planen.
En top med bølger i blå og grønne nuancer. Fantastisk aften, helt stille for mig selv med seks unger sovende på første sal. Og godt med pop-corn spredt ud i stuen. Det er livet.

Kommentarer

  1. Alt ialt lyder det som en hyggelig aften for alle.Vi så "kærlighed i koleraens tid" alle 3 og det var også hyggeligt.god weekend.. der er jo 2 dage endnu.KH stedmoderen

    SvarSlet
  2. Det var hyggeligt. Jeg havde "The young Victoria" kørende i baggrunden mens jeg strikkede. Lige noget for mig.Har set Kærlighed i koleraens tid for nogle år siden. En fin men lidt "anderledes" film, så vidt jeg husker :-)
    Kh Malene

    SvarSlet

Send en kommentar

Send mig din kommentar, det er så dejligt at høre hvad I andre mener :-)

Populære opslag