Om lommepenge

Her er en dreng. Han er stolt og glad. Han har nemlig sparet og sparet og sparet. Været utålmodig, tålmodig og sur på sin mor. Og så har han ellers sparet lidt mere.

Endelig var der nok i regnskabet til at købe sin allerførste, helt egne, computer. Og det var da også en spændende dag da den blev hentet i butikken og tændt for første gang.

Det krævede blod, sved og mange afsavn at nå så langt.

Men i det hele taget er ungerne her meget gode til den slags. De får et fast beløb hver anden uge. Et lille beløb efter tidens målestok, men det kan åbenbart godt løbe op alligevel når bare man er vedholdende.

Det halve af beløbet råder man selv over. Der er kun en regel: de må ikke bruges til slik. Vi kalder dem "pung-penge". Den anden halvdel hedder "bank-penge" og må kun bruges til større ting, som de voksne inddrages i.
Når man fylder 10 kommer der et beløb oveni, som er sat af til telefonudgifter. Det er nemlig tilfældigvis når man er ti år at man må få telefon her i huset. Det kommer nok ikke til at holde for de yngste men den tid, den glæde.

Bank og pung beløbet stiger lidt igen når man fylder 12. (Og sikkert igen senere, men så langt er vi ikke nået endnu. Der var ingen stigning ved 13.)
Gavepenge bestemmer man egentlig selv hvor man placerer, men stærkt opfordret, har de fleste regnet ud at man hurtigere når sine mål hvis de sættes i "banken"


I tidens løb er det blevet til mange gode ting. I vinterferien købte The moody f.eks. et virkelig kvalí' kamera. Det har den ekstrafeature at det også er godt til at lave små film. Det er noget de ynder at gøre, hun analyserede sit behov og købte hvad hun havde brug for.

Året før var det bonusdatteren som målrettet sparede og købte en fin DSI'er. Og året før det købte The Moody sin 11 tommer pc, som hun har endnu.
Ikke uden ofre, men hun håndterede det tappert på ferien i Sverige hvor hun ingen penge havde til souviniers, mens de andre bare kunne købe løs.
Bonusdatteren har lige netop købt en mini-musik-anlæg til værelset. Ikke synderlig dyrt i de voksnes verden men at planlægge købet og gøre det til en realitet synes jeg er flot.

De har også udvist en udpræget grad af social kompetance og solidaritet. Den første sommer vi var her splejsede de til en trampolin og her i februar til en wii. Jeg er lidt stolt vil jeg godt indrømme.

Som sagt er de ret gode til det dér med penge. Men selvfølgelig er de ligeså forskellige af temperament som alle andre. Netop den pc. som just blev indkøbt har krævet en del voksenstøtte og vejledning.
For det kan være svært for nogle at se andre shoppe når man selv er lidt fra målet endnu. Så der har været andre ting oppe at vende mens pengene blev skrabet sammen.
Når nu de andre har købt noget....Hvad har man f.eks råd til? En I-pod med skærm!! Ja,-det ku' man købe.

Men han havde allerede en I-pod, uden skærm og en smartphone. Han er således dækket ind. Så de irriterende voksne greb ind.

Men nu er pc'en altså en realitet. Og de andre er allerede på vej mod nye mål.