Status på bedstemoraneks

Håndværkerene forlod os i det tidlige efterår. Nu var bygningen færdig. Det vil sige, der var lige lidt vi selv skulle stå for.
Vi skulle nu spartle og slibe væggene, sætte væv og tapet op, male, sætte køkken op, sætte badeværelsesinventar op og lægge gulv.

Så det gik vi i gang med. Og noget af det er endda blevet færdigt.

Bygningen består af et stort fælles bryggers som man kan komme ud i fra vores køkken. I bryggerset er der en dør ud, en dør ind til et stort værelse til The Moody, en dør ind til en gildesal af et badeværelse til os og en dør ind til mormor.
Når man går ind til mormor gennem bryggerset kommer man ind i hendes baggang, hun har også en entre, et gæsteværelse, et soveværelse og en vinkelstue med køkken og udsigt.

Indtil videre har vi fået The Moodys værelse klar.Også mormors gæsteværelse og hendes toilet er færdige. Så hun kan være her hen over weekenderne, når vi arbejder.

Når døren er lukket skal man banke på. Det fungerer fint.

Kan vi mon enes om at bo tæt. Ja, det vil jo vise sig.Men indtil videre har arbejdsfordelingen været således at svigerfar sætter køkken op, manden spartler og alt muligt andet mens min mor og jeg sætter væv op, maler og lægger gulv.
Nu har vi snart værdi gang længe og jeg tænker at hvis malan holde det ud, så kan man også bo sammen bagefter. Desuden er den mormor jo også altid i Hong Kong eller Polen eller et andet eksotisk sted.

Indrømmet, så er det da lidt hårdt. Alle ferierne weekender indeholder lidt håndværk og arbejde på projektet under en eller anden form.
Første juledag ville min mor absolut male badeværelse. Og da Alvilda og jeg i december måtte blive hjemme fra en fødselsdag pga. snestorm stod den også på malerarbejde i stedet.
Efterårsferien gik med gulvlægning, og jeg var så øm i knæ og ryg da jeg mødte på arbejde efter ferien at jeg havde mere behov for ferie, end da den startede.
Men vi arbejder fortrøstningsfuldt videre, i små etapper. En dag får det vel ende.
Men så skal der selvfølgelig lige bygges en varanda, en bålplads, et hønsehus, et krydderurtebed osv
Bygningen har allerede vist sit værd. Mormor holdt sin 60 års fødselsdag derude og vi har også lige holdt nytår derude.

Alvilda leger med lego i mormors køkken






Kommentarer

Populære opslag