Den første skideballe

Alvilda er snart to år. Faktist helt nøjagtigt om en måned og to dage.
Hun har allerede et særdeles veludviklet sprog.Måske fordi hun konstant er omgivet af 6 meget talende mennesker. Men det er naturligvis en anden historie, som man egentlig godt kunne filosofere over ved en anden lejlighed. Men ikke nu. Nu handler det om den første skideballe.

Det har været rigtig sjovt med en lille dame som taler så godt og gør det i lange sætninger. F.eks. den dag hun kom hjem fra dagplejen og sagde "Lone er en værre en". Eller endnu bedre forleden da Alvilda absolut ville ha låget af en bestemt gryde i køkkenet. Tilfældigvis gryden med resten af karamelsovsen. Uhmm sukker sovs, sagde hun. De voksne så uforstående på hinanden. "Eva viste mig det" sagde ungen så.

Men der er også en del betænkeligheder forbundet med situationen. F.eks siger hun også "Nej jeg gør det selv" til hvad som helst. Eller hun råber "ryd op" efter sine søskende. Vel at mærke når de har leget med hende og hendes byggeklodser. Eller hun påstår at det er Bessie ( hunden ) som har lavet lorten i hendes bukser.

I dag kom så oplevelsen hvor man uværgeligt tænker at nok er tale sølv, men tavshed er dog guld. Og hvem i alverden var det dog som syntes at det var så nutted at hun taler i sætninger men ser ud som en lille dukke.

Det var sengetid. Det vil sige Alvilda var ikke enig i at det var sengetid. Og det gav hun højlydt udtryk for ved at hyle højt. Hun prøvede såmænd også at sparke nattøjet af efterhånden som jeg fik det på hende.
Mens jeg var i køkkenet for at hente sutten frem fra sin ikke-sove-tids plads prøvede hun en flygt og skjul-teknik ved sig ved at kravle ind og gemme sig under en fodskammel.
Men jeg kunne godt se de lilla/orangestribede pyjamasben stikke ud. Så jeg hev fat i dem og trak hende ud.
NEJ JEG VIL IKKE - MOR, skreg hun, men jeg trak til, mens hun forsøgte at hage sig fast og bar hende resolut op ad trappen. LA' VÆR MOR fortsatte hun.

Og lige der var det alligevel ikke så rart med det talende barn. Nu har jeg fået min første skideballe med rigtige ord af en under to- årig. Og der var ingen tvivl om meningen. Efter hendes mening var hun udsat for et regulært overgreb, og hun sagde fra.
Heldigvis er jeg jo moderen og ved at det er bedst for hende at komme i seng og få sin søvn og vi blev da også gode venner igen under historielæsning og godnatsang. Så jeg sover nok roligt i nat selvom Alvilda faldt i søvn med tårer på kinderne.