Juicekur. Dag 2

                                       


Efter den forfærdelige første dag var jeg overrasket over at vågne ganske veloplagt på dag 2.
Hovedpinen og kvalmen var væk og jeg var egentlig nogenlunde frisk.
Dagens morgenjuice var ikke lige så god som den første og det shot jeg skulle have smagte skrækkeligt.
Mængdemessigt mangler man ikke noget selvom man er på juicekur. Der er masser i hver portion og hverken dagens første eller anden juice blev drukket ud. De smagte nu heller ikke fantastisk. Smagen af bladselleri og agurk er især skrækkelig. Det smager meget fadt, og jeg er nød til lige at huske på at jeg egentlig godt kan li både bladselleri og agurk. Samt at begge dele er helt harmløse.

Alvilda og jeg lavede bål i haven og bagte pandekager over ilden.
Jeg prøvede at være vældig aktiv fra dagens start. Af frygt for at jeg skulle blive dårlig igen senere på dagen.
Eftermiddagsjuicen var god og aftensjuicen, en grøn tyktflydende satan overraskede virkelig. Så der var lidt for enhver smag hen over dagen.
Jeg var ikke sulten i løbet af dagen og blev ikke generet af hovedpine eller kvalme. Til gengæld kom svigerforældrene på besøg for at se lidt på den ældste. Så menuen stod på oksesteg med ovnstegte kartofler.
Jeg havde egentlig forestillet mig at gå ovenpå og læse lidt mens der blev spist. Men det var overhovedet ikke et problem. Jeg lavede min juice da de andre gik til bords og drak den ved bordet. Det hjalp selvfølgelig også at det var en supergod juice.
Til gengæld kræver det lidt tilvænning at få sit køkken til at se ordentligt ud, når man pludselig bruger en masse redskaber man ikke plejer. Men det kan vel også blive rutine.
Sendt fra min iPad.

Kommentarer

Populære opslag