Stauder, stauder, stauder.....

Jeg har fået en ny bedste ven.
Oppe på landevejen bor en staudemand, eller staudekvinde. Jeg ved ikke hvilken for jeg har aldrig set nogen.
Kun en masse dejlige stauder og et drivhus med en pengekasse i.
Men planterne er store og sunde.
Jeg fik nogle planter derfra til mors dag, de røg straks i bedet og er nu i forrygende vækst.
Jeg kørte en tur derop forbi i går for at shoppe lidt blomster. Jeg ville gerne ha' nogle høje stauder som denne sommer skal stå i krukker på terrassen og i efteråret skal ud i et ny-planlagt bed ( bryllupsdagsbed 5 ) langt nede i haven.
Men ak,- begrænsningens kunst er meget svær, når der er så meget flot, spændende og lækkert.
Valget faldt til sidst på tre klassikere: ridderspore, fingerbøl og regnbue lupin. Fordi de vil være fine på terrassen. Men jeg skal absolut derop igen, snart!
Gårsdagens indkøb. formedelst 120 kr.
Staudemanden bor Nakskov Landevej 87, 4970 Rødby. Der er et flot street view billede på Krak.
Nåh ja, jeg glemte vist at fortælle at alle planterne koster 20 kr.



Stemningsbillede fra det nu 1½ år gamle halvskyggebed i rød/violet.
Da staudebedet var ½ år gammelt så det sådan ud.
Bedet med sommerløg blev til således .
Havens glæder i maj 2012.
Og det er ikke kun hyggeligt for mig.

Kommentarer

Populære opslag