Min smukke aura

Min svigermor siger at man skal huske på de små glæder.

 De glæder som lige pludselig dukker op i dagligdagen og gør en forskel. 

Egentlig er det vel også ofte dem som går hen og bliver store når man altså lige husker at huske dem. 

Hun opfordrer endda til at skrive de små glæder ned.

Så her er en af mine:

I mandags stopper en af pigerne fra 0. klasse mig på gangen og siger " Malene- du ligner altså helt vildt meget hende der vandt det dér melodi grand prix." Og hun mener det virkelig. Hun er så sikker at hun siger "gør hun ikke også" til kammeraten.

Og det gør jeg IKKE. Ikke en gang tilnærmelsesvis, hårfarvemæssigt eller noget. 

Vi grinede meget af det på lærerværelset.

 Men det er ikke det som i sig selv er den lille glæde jeg taler om.

Pigen mente hvad hun sagde. Så jeg tænker at det må være min udstråling, min aura hun taler om.

Jeg har altså en ung (meget ung) musisk og smuk aura ifølge de børn jeg har daglig omgang med. Og det er da en lille glæde, som sagtens kan gå hen og blive rigtig stor.