TØMMERMÆND!!

"Undskyld jeg kommer lidt sent. Men jeg skulle lige have fjernet det dækaftryk jeg havde hen over ryggen". Sådan sagde en kollega, da vi mødtes i går eftermiddags.
En anden sagde: Jeg er glad for alt det vi har gjort i de sidste uger, for jeg føler mig voldtaget og nu kan jeg i det mindste sige at jeg kæmpede imod"

Over hele linien var udmeldingerne de samme: Jeg føler mit træt, mat, udslukt, skuffet, tom osv.
Jeg har selv forsøgt at forklare min chef hvordan det er fat, men det er svært at sætte ord på.

Følelsen af tomhed er overvældende.

.Èn skrev: Glæde over at skulle gense elever og kolleger på skolen, stolthed over det vi har udrettet, skuffelse og vrede over indgrebet og dyb bekymring for fremtiden. Alle disse følelser er svære at rumme samtidig.

Det er som at vågne op med en ordentlig gang tømmermænd. På den ene side set vil man gerne hurtigt tilbage til normalen, men det er ikke muligt, for det vi kom fra findes iukke mere.

En ringe trøst; lærere er stadige kreative.