Street-art

Der sker noget spændende i Nakskov.

Nu er 3. uge i KL's lockout af lærerne gået.
3 gange 37 timer har lærerne været udelukket fra deres arbejde. Det er 111 timer. (eller 126, men det regmestykke tager vi en anden dag )

Nå men- hvad har de dovne lærere så brugt de 111-126 timer til.
Nogle af lærerne på Lolland har brugt tiden til at forskønne deres by. Derfor kan man i disse dage finde vidunderlige, smukke, skæve, sjove eller inspirerende kunstværker i håndarbejds-genren rundt omkring i bybilledet.
Street-knitting kunne man måske kalde det.
Hvis det er muligt, så tag en tur til Nakskov og nyd værkerne "live". Man kan også se mere på Nakskov streetart.


Eller man kan nøjes med at nyde billederne her på siden.


Samtidig vil jeg gerne opfordre til at man holder sig for øje at lærerne nu er i en meget presset og udsat position. Lærerne mistænkeliggøres, skældes ud for at være dovne og ude af trit med samfundsudviklingen. Samtidig rammes hver enkelt af dem på deres økonomi.
Hvordan vælger de at svare på det? De vælger at være kreative og aktive i deres bestræbelser på at gøre opmærksom på situationen.
Det synes jeg hverken virker dovent eller gammeldags. Hvad synes I?



Skulptur slipper nu for ondt i halsen



Rammer på Nybro

Mon ikke en håndarbejdslærer eller to tager denne idé med sig videre til børnene.


Flot skilt ved indfaldsvejen til Nakskov


Træ med trolde


Kommentarer

Populære opslag