Glade knæ

Det er ikke metaltræthed der præger lærerne.






"Jeg ser kun én løsning, og det er at lærerne giver sig". Det sagde KL's næstformand Erik Fabrin i sidste uge. Og man kunne videre læse i Berlingske, at lærerne nok skulle komme krybende på deres grædende knæ, og bede om forhandlinger, når konfliktkassen er tom.

Det ser imidlertid ud til at han tager fejl. Der er nemlig dukket flere billeder af læreres GLADE KNÆ op rundt omkring på de sociale medier.
Med og uden kærlige hilsner til Erik Fabrin og hans kammersjukker.
 F.eks skrev en lærer; "Her er mine knæ, de hverken kryber, bløder eller græder!! De smiler, for jeg giver aldrig op"


Se, det er sgu' da god humor. Og så er det en helt vildt overlegen måde at tage brodden af Erik Fabrins giftige udtalelser. På sin egen stilfærdige facon.
Og endnu et eksenpel på at lærerne reagerer med kreativitet, humor og positivt livssyn på en umulig, nedværdigende og udmattendende situation som de selv personligt er helt uden skyld i.

En anden lærer skrev "Jeg tænkte at vi måske kunne starte en bevægelse" Og det håber jeg da at vi kan.
Så lad dette være en opfordring. Bare af sted med alle de glade knæ. Vi kan måske endda lave en fotobog og sende den med kærlig hilsen til gutterne i KL. (Måske kan der endda også blive en til Bjarne)


Kommentarer

Populære opslag