Bye-bye ba-bab
Hun gider ikke mere spise sin mors hjemmelavede mælkemums men har definitivt sagt bye-bye ba-bab.
Vores sidste hyggetår var den om morgenen. Men her for et par uger siden blev det altså været for irreterende at skulle ligge der og holdes hen med mælketår når man nu hellere ville op, og i gang, og ind i stuen til de andre.
Hun valgte resolut at forlade etablissementet (sengen) i stedet. Og selvom jeg har forsøgt alligevel at få det til at vare lidt længere, så har jeg nu fattet budskabet. Vi har dermed et 100% ammefrit barn.
Det er en månedstid siden hun fravalgte aftentåren. Det gjorde hun ved meget demonstrativt at holde munden lukket når jeg tilbød hende brystet. Når hun kunne komme til det proppede hun så sin sut i munden. "Lev med det mor, du kommer ikke til at dysse mig i søvn med det dér tynde sjask mere!"
Men det er ganske typisk for hende hér. Hun har valgt tydeligt til og fra hele tiden. Hun har også selv udvidet søvnperioderne mellem nattemåltiderne så det aldrig har været nødvendigt at regulere på det. Ingen kolde tyrkere og ingen voksenbestemte "holden hen" perioder. Ingen nøden eller spisetvang og ingen flasker. Og heller ingen ømme eller sårede bryster.
Et absolut mønster-ammeforløb lige efter bogen.
Det har bare altid undret mig at der skulle findes noget som et "amme-forløb-efter-bogen" Burde det ikke hellere kaldes utopisk amning, ammeforløbet fra himlen eller amningens drøm?
Dette er i hvert fald det fjerde barn jeg ammer og ingen af forløbene har været ens.
Jeg har f.eks haft
- en jeg skulle flå bort fra brystet, med vold, længe efter et-års alderen
- en jeg kæmpede mig igennem 4 mdr's amning med for så at stoppe med nogenlunde god samvittighed
- en som åd og åd, men ikke tog på og blev beordret på flasken, efter 3 mdr, af det store sundhedsvæsen
- tre gange fuldstændig itusuttede bryster og deraf følgende smerter i lange perioder ad gangen
- tre babyer som lå i smørhullet hele det første år
- et barn som ikke sov en eneste nat igennem før hun var over to
- en som nulrede sig selv på halsen under amningen og som stadig beroliger sig selv på denne måde
- en som elskede at stikke hånden indenfor mors bluse og helt ind i armhulen, men som heldigvis er holdt (dog først efter kold tyrker)
Og så lige en opsang til alle medsøstre.
HVORFOR FANDEN ER DER INGEN DER ADVARER ÉN OM AT DE SMÅ VAMPYRER SUTTER ÉN TIL BLODIGE STUMPER, OG AT DET GØR SKIDE ONDT???
Advarslen er hermed givet videre herfra!!!
den advarsel tror jeg nok jeg gav dig ,begge dine småsøskende var vampyrer,men egentlig nok med korte tungebånd som årsag.Amning er skønt når det kan virke og et helved når det driller.:)
SvarSletJa, det er rigtigt at jeg vidste det fra dig. Men jeg undres over at det ikke nævnes et eneste sted i de hyldemeter af litteratur der findes om emnet. Jeg ved at det kommer bag på mange at det kan være så smertefuldt at amme.
SvarSletOg man sidder dér og prøver at være afslappet og det hviner nærmest i tænderne av av av. Dette gang havde jeg rustet mig allerede før fødslen og pakket ammebrikker i hospitalstasken. Jeg fandt dem forleden da vi indrettede nyt værelse til trolde-aben. Stadig i pakken.
De bortgives hvis nogen er intereserede :-)
RÅD: I månederne før du føder, skal du skurre brystvorderne med en hård svamp el lign, således at du hærder brystvorderne.
SvarSletKunne så være at du skulle udgive en bog om emnet Malene..så en guide over hvad man ønskede at man havde vist inden ungerne kom.
SvarSletJa,
SvarSletTi tind du ikke vidste om moderskabet...
En advarselsguide :-)
Jeg har godt hørt det med at hærde brystvorterne. Jeg har dog aldrig selv forsøgt. Virker det?
SvarSletI hvert falt er jeg ret sikker på at barnets sutteteknik er afgørende for om det går galt.
Malene