Så skønt som i Belgariad-sagaen

Hvis livet dog bare var som i Belgariad-sagaen.

Jeg fandt en gang nogle paperback bøger i en rodekasse. En serie i 5 bind og jeg tror jeg betalte 5 kr. pr. bind. Og det er simpelt nogle af de bedste penge jeg har givet ud. Hvor mange timers top-underholdning og hyggelig funderen har jeg ikke fået for dem.

Nu er der imidlertid ved at være problemer for 7-8 gange læsning sætter seriøst sit præg på billige paperback bøger. Bind 2 er gået fra hinanden, min nevø har hældt vand ud over bind 3 og Alvilda har suttet et hjørne af bind 5 i smadder. Med andre ord, der er krise.

Det er 6. gang jeg selv læser dem, 2. gang min bedre halvdel læser dem. Min søster har lånt og læst dem, jeg har læst dem højt flere gange etc.

Og dog er der  intet i dem der ikke er set både før og efter.
Verden der er truet af undergang. Drengen der ikke ved hvem han er men dog er udset til at redde verden og herske over den.Kærlighed og magi. Grumme uhyrer og fantastiske helte. Lune, underfundige, fornuftige, torskedumme, flotte, stærke og ædle mænd. Grimme, forskruede og onde skurke. Og kvinder....

Kvinderne. Stærke, smukke og dominerende. En med den skabagtige og barnlige med absolut beregnende manipulering som altid ender med at skaffe det der ønskes.. En som bare en en autoritet ud over alle grænser fordi hun bare er så meget bedre end alle andre, i enhver henseender. Og en så sensuel og sanselig at det bare må magten fra enhver.

Ingen tvivl om at forfatteren David Eddings må have været domineret af kvinder hele sit liv. Sin mor, sin søster, sin lærer og sin elskede.... og have elsket hvert øjeblik af det.
Hans værk lever op til de vise ord om at hvis manden er familiens hoved, så er kvinden dens hals. Han drejer kun i de retninger hun ønsker og tillader.

Og så er hele værket præget af en hyggelig intertekstualitet. David Eddings har taget alle sine ynglingsskikkelser og kastet dem ind i værket. Han har skabt en verden til dem hvor de faktisk giver mening. Og sender dermed kærlige hilsner til store forfattere og til traditionel sagndigtning.
 Bjarke er der og Lancelot er der med Arthur og Guineverre som bipersoner og sammen med dem mange flere.

Det omvendte er faktisk også tilfældet. Når man læser moderne fantasyklassikere kommer man ofte til at støde på personer, begivenheder, situationer, monstre eller geografiske områder som ligger forbløffende tæt op ad noget fra Eddings univers. Så det er klart at både Rowling og Paolini også har været på besøg.

Den er også dejlig forudsigelig. Og det er positivt ment. Den holder (også hvad den lover) hele vejen.

Egentlig er den vel tænkt som børne/ungdoms litteratur men det skal ikke holde nogen tilbage hvis man kan li eventyr, humor, action og skønne dominerende kvinder.