På torsdag, på torsdag, på torsdag....

Dengang jeg var lille glædede jeg mig altid rigtig meget til min fødselsdag. Altså sådan helt ustyrligt meget.  Jeg tror godt I kender det hvis I altså kan huske det. Der var noget magisk over denne dag.
 Alt kunne ske.

Jeg troede hver eneste år at netop dette ville være året hvor en pony dukkede ud af det blå på min fødselsdag.

Men hen over årene er det blegnet en lille smule, ligesom så mange andre ting.

Jeg glæder mig stadig til min fødselsdag, rigtig meget endda. Men det er på en anden måde. Nu glæder jeg mig til at være sammen med venner og familie.  Og til at beværte, dem jeg holder af, med mad og dejlig kage.
Man kan næsten sige at det er på en mere rolig og behersket måde.

Og som sagt er der flere eksempler på det samme. Julen for at nævne en.

Men der findes situationer, hvor det forholder sig omvendt. Og sådan en er valgdag.

Jeg glæder mig helt vildt til på torsdag. Og ligesom med min fødselsdag dengang, nede i 70'erne, så er valgdagen, en magisk dag, hvor alt kan ske. Alt kan falde på plads, og alting blive vendt til det bedre.

Og nøjagtig ligesom med min barndoms fødselsdage kan de ske at jeg går skuffet i seng når det hele er overstået. Heller ikke denne gang skete det... Magien udeblev og alt er stadig ved det gamle.

Disse kedelige erfaringer kan dog på ingen måde forhindre at jeg nu igen har skruet fuldstændig op for forventningerne. Jeg regner bestemt med en fest.