Politiker aspiranter

To piger skulle med ud og fodre heste. Og der står vand på folden.

Når man skal hjælpe med hestene og der står vand på folden kan det ske at man hænger fast med sin gummistøvle.

Når man hjælper med heste i en våd fold og ens gummistøvle sidder fast må man ha' hjælp af sin søster til at komme fri.

Når man hjælper med heste i vådt føre og skal hjælpe sin søster, hvis gummistøvle sidder fast, kan det ske at man kommer til at kaste en  lille bitte smule mudder på hende.

Kun en ganske lille bitte smule, men det er nok. Så er mudderkastningen allerede i gang.




Efter at have hældt vand ud af støvlerne, måtte alle beklædningsgenstande vrides og lægges i vasketøjskurven ude på trappestenen. Tøjet røg direkte i vaskeren og pigerne røg direkte i bad.

Kommentarer

  1. Ja den politiske mudderkastning kan man ikke lære tidligt nok ;-) men bortset fra det ser det ud som om pigerne har hygget sig...

    SvarSlet

Send en kommentar

Send mig din kommentar, det er så dejligt at høre hvad I andre mener :-)

Populære opslag