Sko

Forleden skrev en dejlig dame til mig at sko kan man generelt kun få for lidt af. Og det har hun jo så inderligt ret i.

Jeg har læst mig til at hver anden kvinde har over 30 par sko og at 8% af os ejer mere end 100 par.

Selv er jeg meget mere beskeden. 5 par af mit yndlingsmærke, her i blandt 2 par gode gå-sko, et par med hæle til fest, et par støvler og et par åbne sommersko med hæl, just præcis dem på billedet her.. Så strengt taget kunne jeg vel klare mig med dem.

Men jeg har da også lige, 2 par gode kondier og 2 par ikke så gode kondier, 4 par stiletter og 1 par høje støvler samt 3 par til stald og have. Det er vist kun 17. Måske ligger der nogle par,og roder rundt omkring i de mørke hjørner, men det er ikke noget jeg regner med.
Men hvad er det med sko?


F.eks findes der mange ordsprog og talemåder om sko og fødder. At skyde nogen, noget i skoene, at være på god fod, at have en stor levefod eller leve på stor fod og at gå i for små sko.

Når man skyder nogen , noget i skoene drejer det sig som oftest om ubehageligheder. Talemåden kommer fra Tyskland og det handler om at putte en torn i andres sko, hvis man vil ha' den til at lide. Så de altså kommer til at gå dårligt hele dagen.
Når nogen går med små sko mener vi at de opfører sig så dårligt, i forbindelse med at være smålig eller snæversynet, at de da bestemt må ha' ondt i tæerne.

Altså - vi ved at man får en dårlig dag hvis man har ondt i fødderne, ja men kan endda blive ubehagelig at høre på. Det er altså vigtigt med gode sko, uden torne i.

At leve på stor fod, betyder at leve ekstravagant. Det kommer fra de kulturer hvor man gik med snabelsko. Der var strenge regler for hvor lang snabel man måtte have på sin sko alt efter hvor i samfundet man hørte til. Fyrsten havde selvfølgelig den længste sko og levede derfor på stor fod.

Altså - vi ved at sko har været et statussymbol.

Så der er allerede mange gode grunde til at beskæftige sig med sko. Men egentlig bruger vi vel ikke sko som statussymboler i særlig høj grad?. Jo tak, de kan bestemt være dyre, men de flashes ikke på samme måde som tøj med mærker og smykker gør.

Og det der med at gå godt?? Jeg har mere end en gang været vidne til kvinder der er kommet afsted i meget flotte men ikke nær så behagelige sko. Og bevares, jeg har også selv været der, flere gange.

Så det kan da godt være at vi gerne vil vise vores sko frem, og det kan da godt være at vi gerne vil gå godt. Men det er altså også sådan at dine fødder, de svigter dig aldrig, i modsætning til  visse andre forrædderiske kropsdele.

Hvor mange har ikke prøvet at de fede røde fløjlsbukser pludselig og på fuldstændig uforklarlig vis er krympet i vask? (hvem sagde røv, hofter, lår og mave) Nu var de røde for mig, måske var det en anden farve for dig eller måske en nederdel.
Eller skjorten som før sad pænt og viste lige præcis de former den skulle, men som nu af en eller anden absurt grund laver et kæmpe hul mellen de to knapper midt på barmen.

Det kan selvfølgelig også, i sjældne tilfælde, forholde sig omvendt. Jeg har da i hvert fald selv en datter som brændende ønsker sig stramme jeans. Men alt hvad hun får på sidder og blafrer i ål. (sådan er det, når man er størrelse mindre-end-xs, rart at vide)

Vores sko passer altid og de sidder som støbt hver gang. Og så vil jeg lige slutte  med en citat stjålet fra samme artikel som undersøgelsen om kvinders antal af sko. Har I nogensinde hørt en kvinde sige "ser jeg tyk ud i de her sko" nej vel.

Seneste køb, I like.