Æbler, og dimsen til at skrælle dem med

Jeg har fået mig et nyt agregat.

En æbleskræller... med håndsving. Den skræller, deler og fjerner kærnehus på en og samme gang. Og den er rygende effektiv. Især fordi ungerne synes at det er top-skægt at bruge den.
De skiftes til at tage ture på den, så det tog i omegnen af et par timer at ordne og pakke ti kilo æbler sidste weekend.

Til gengæld tog det i omegnen af ingen tid at spise de første par kilo af dem allerede samme weekend. Vi kan nemlig godt li' æblekage herhjemme. Det er en rigtig dejlig og kærkommen gammel kending, på denne årstid.

Vi har fået det to gange allerede., og prinsessen har bestilte også æblekage sammen med sin lagkage i lørdags.

Jeg har også allerede lavet to gange marmelade med æbler.

Men min store drøm er at lave most.

Desværre er vores æbletræer gået ud. Men jeg har fået et nyt i fødselsdagsgave. Så nu skal det bare lige blive stort.
Men jeg fik lov at hente skønne æbler hos mine svigerforældres naboer og jeg har endnu en æbleaftale hos en sød pige jeg kender.

Men det er ikke nær nok til most. Der skal kassevis til. Men det er heldigvis nok til marmelade, grød og mos. Uhmmm.


Her er den skønne skræller i aktion. Den kan i øvrigt også lade være med at skrælle og nøjes med at skære. Og den kan også ordne kartofler. Måske er det sådan mænd har det når de får benzindrevne haveredskaber??

Kommentarer

Populære opslag