Så er der hornfisk (nu med gulsot)

Det er maj måned og det er forår,. Det betyder at vores syrener netop i dag er sprunget ud, at solen bager og at man kan nyde theen på tarassen, og det har vi så sandelig gjort.

Men det betyder også at det er hornfiskesæson.

Nu kan man se masser af lystfiskere valfarte til havet i de tidlige morgentimer for at få fat på de flotte lange fisk. Der findes hornfiskefester og hornfiskefestivaller. Men jeg må tilstå at jeg ikke aner en hujene fis om den slags.

Til gengæld kan jeg fortælle at her hjemme hos os ringede vækkeuret kl. 5. Husstandens to mandlige medlemmer forlod stille matriklen og slog sig ned på en mole i Rødby Havn, med rosinboller og kakao.

Herefter gik det præcis som det skulle. De gæve lystfiskere, især den yngste, kunne stolt ringe hjem ca. hver halve time og berette at nu var der fangst.

Egentlig er det lidt underligt med de dér hornfisk og deres grønne ben. Farven skyldes biliverin, et affaldsprodukt, eller biprodukt, som opstår når hæmoglobin nedbrydes. Nærmest ligesom bilirubin, som giver de nyfødte gulsot.

Men til forskel fra nyfødte babyer skaber visse dyr dette farvestof med vilje fordi de skal bruge det som camuflage. Fugle bruger det til at gøre deres øg blå eller grønne og hornfisk bruger det altså til deres grønne ben.

Den opmærksomme læser vil så spørge sig selv hvad det skal gøre godt for at have grønne ben, som fisk, de sidder jo indvendig. Men forklaringen er måske at på et yngre stadie, både i æggene og i den første tid efter klægning er hornfiskene gennemsigtige. Der kommer de grønne ben til deres ret og virker som god camuflage i det lave vand. bare lidt public service.

Men tilbage til den hjemlige fiskedam igen. Tilbage på matriklen lærte den yngste lystfisker hvordan man renser og ordner sine fisk. Og man må sige at han gjore det godt.

Det var alt i alt en ganske fantastisk dag, og den unge mand har med garanti haft en kanon oplevelse.